Grønlands is smelter med syvdobbelt hast

Grønlands indlandsis forsvinder nu syv gange så hurtigt som i 1990'erne.

Smeltevand fra den grønlandske is vil betyde, at 100 millioner mennesker i klodens kystområder hvert år kommer til at opleve oversvømmelser sidst i dette århundrede - hvis det nuværende tempo fortsætter.

Det konkluderer et internationalt hold på 96 polarforskere tirsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature. De arbejder på 50 universiteter og forskningsinstitutioner over hele kloden.

Siden 1992 har Grønland mistet 3,8 billioner ton is - nok til at hæve det globale havniveau med 10,6 millimeter.

Tempoet er øget fra 33 milliarder ton is årligt i 1990'erne til gennemsnitligt 254 milliarder ton om året i det forløbne årti.

Nature-studiet giver ifølge forfatterne det hidtil mest omfattende billede af istabet fra Grønland. Det er ledet af professor Andrew Shepherd fra University of Leeds og dr. Erik Ivins fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Californien.

Fra Danmark har blandt andet DTU Space, Geus, DMI og Københavns Universitet deltaget.

- Som tommelfingerregel er det sådan, at for hver centimeters global havstigning udsættes yderligere seks millioner mennesker i kystområder for oversvømmelser, siger Andrew Shepherd i en pressemeddelelse.

Den samlede stigning i havene vil udsætte omkring 400 millioner mennesker for oversvømmelser i år 2100.

- Dette er ikke usandsynlige hændelser eller små virkninger. De sker og bliver ødelæggende for kystsamfund, understreger Andrew Shepherd.

Smeltningen toppede i 2011 med et istab på 335 milliarder ton og er derefter fladet ud. Nature-studiet medregner ikke den store afsmeltning i Grønland i sommeren 2019.

Den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Nansen Centeret i Bergen, har bidraget med data fra Østgrønland.

- Flere mennesker vil blive berørt af oversvømmelser - omkring 40 millioner flere end forventet. Det er et vigtigt budskab.

- Der er færre, der går hus forbi, og det er bekymrende i sig selv, siger han.

- Konklusionerne er tungtvejende og giver en god ballast til politikerne om de beslutninger, de skal træffe. De tilvejebringer også et godt fundament for den sjette hovedrapport fra FN's Klimapanel, som kommer i 2021, siger Mernild.