Annonce
Indland

Håndboldens humørbombe gik lærervejen

Ann Grete Nørgaard var kendt som en hurtig og energisk fløjspiller, der viste sine følelser inde på håndboldbanen. Her ses hun i aktion for Viborg HK i 2018. Med de grønblusede vandt Ann Grete Nørgaard to gange Champions League. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den læreruddannede hurtigløber Ann Grete Nørgaard, som fredag 15. september fylder 40 år, stoppede sidste år håndboldkarrieren efter et halvt liv i sporten.

På håndboldbanen var Ann Grete Nørgaard en humørbombe og en hidsigprop.

Sidste sommer stoppede den klejne venstrefløj efter 21 år på topplan en glorværdig karriere, som bød på ophold i både Rumænien og Norge samt et hav af danske klubber.

Ann Grete Nørgaard, der fredag 15. september fylder 40 år, var en af den slags spillere, som viste sine følelser på banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når hun scorede, knyttede hun næverne og skreg sin glæde ud, så alle kunne høre det. Når hun tabte, fik følelserne også frit spil.

Hun stillede altid op til interview efter kampene, selv når hun stod med våde øjne efter et nederlag.

Ann Grete Nørgaard - også kendt som "AG" - debuterede som 17-årig for Viborg HK, hvor hun også var som ungdomsspiller. Siden har hun blandt andet spillet for Randers HK, Horsens og Team Tvis Holstebro.

På resultatlisten finder man to Champions League-titler samt en håndfuld danske mesterskaber med Viborg.

Længe lå det i kortene, at hun aldrig fik et eventyr i udlandet. Men det nåede hun i karrierens efterår som 35-årig, da hun blev solgt fra Viborg til rumænske Ramnicu Valcea.

Efter et år i Rumænien og et etårigt ophold i norske Storhamar sluttede hun karrieren af i Silkeborg-Voel sidste sommer.

I en alder af 38-årig meddelte hun i marts 2022, at hun stoppede i harpikssporten.

- Jeg har lyst til at blive ved for evigt, springe indover fra fløjen og nørde detaljerne. Jeg bliver aldrig træt af det. Men der er andet i livet, og jeg har noget faglighed, jeg glæder mig til at udfolde i fuldt flor.

- Jeg har levet og åndet for verdens bedste sport. Efter denne sæson skal der være plads til andet - af den grund er jeg ude, skrev Ann Grete Nørgaard på Instagram ved den lejlighed.

Ved siden af håndboldkarrieren tog hun sig en uddannelse som lærer og underviser på Hald Ege Efterskole i Viborg. Her har hun været tilknyttet siden 2014.

For et år siden blev hun også hyret som håndboldekspert på Viaplay og fik dermed lov til at stå på den anden side.

- Det sidste år er fløjet afsted, håndboldskoene bliver nu primært brugt til padel. Jeg savner faktisk slet ikke håndboldsporten som aktiv.

- Jeg er landet som fuldbyrdet efterskolelærer midt i ét af de vigtigste år i vores unges liv - 10. klasse - efterskoleåret, skrev hun tidligere i år på Instagram.

På det danske landshold blev det siden debuten i 2007 til 139 kampe og 549 mål. Det blev til en enkelt medalje, da hun var med til at vinde VM-bronze i december 2013.

/ritzau/

  • Viborg HK - Nykøbing Falster Håndbold, HTH liga
    Ann Grete Nørgaard var kendt som en hurtig og energisk fløjspiller, der viste sine følelser inde på håndboldbanen. Her ses hun i aktion for Viborg HK i 2018. Med de grønblusede vandt Ann Grete Nørgaard to gange Champions League. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t