Annonce
Indland

Han har Kina i et jerngreb

Kinas præsident, Xi Jinping, nåede helt til tops i landets politiske system, da han i 2012 blev generalsekretær for kommunistpartiet. Torsdag 15. juni fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Dmitry Astakhov/Ritzau Scanpix
Xi Jinping har politisk blod i årene og vil som Kinas leder gøre landet til verdens mest magtfulde. Torsdag 15. juni bliver Kinas præsident 70 år.

Han bliver beskrevet som den mest magtfulde leder af Kina siden Mao Zedong.

Konsekvent har han fjernet sine modstandere, og intet ser ud til at kunne true ham.

Kinas præsident og generalsekretær for landets kommunistparti, Xi Jinping, fylder torsdag 15. juni 70 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Xi har konsolideret magten hos sig selv, siden han i 2012 nåede til tops.

Dengang troede flere analytikere, at han ville blive den måske mest liberale leder af kommunistpartiet nogensinde.

Sådan skulle det ikke gå.

Under Xi har Kina rykket sig i en mere totalitær retning, men der er en større mening med det, hvis man spørger forfattere, der har beskæftiget sig indgående med Xi og hans liv.

To forfattere, der har skrevet om bøger om Xi Jinping, har før fortalt nyhedsbureauet AFP, at Xi ikke bare ønsker magt for magtens skyld.

Han ser magten som et instrument til at opfylde sin vision om at gøre Kina til verdens mest magtfulde land, lyder deres vurdering.

Xi Jinpings far var revolutionær og højtstående politiker, så det politiske blod flyder i årene. Xi var kun lige gået ind i 20'erne, da han blev medlem af kommunistpartiet, og stille og roligt blev en politisk karriere skabt.

I 1999 blev han guvernør i Fujian-provinsen, og siden rykkede han op ad rangstien som partichef i først Zheijiang-provinsen og siden i storbyen Shanghai.

I 2008 blev han Kinas vicepræsident, og i 2012 nåede han helt til tops, da han efterfulgte Hu Jintao som generalsekretær for kommunistpartiet og året efter formelt blev udnævnt som præsident af Kina.

Siden har han ikke set sig tilbage, og i 2018, hvor han blev genvalgt som præsident, fik han også ændret forfatningen, så han kunne blive længere på posten end de vanlige to perioder.

En begrænsning, der havde været gældende siden 1980'erne for at undgå diktaturlignende lederskab som under Mao Zedong.

Xi, som er gift og har en voksen datter, er nu i gang med sin tredje periode og fik også klaret den nok hidtil største udfordring, som han har stået overfor.

Sjældne protester blussede op imod coronareglerne i landet i november sidste år og fik presset Xi til at lempe de skrappe regler.

Protesterne blev klaret, og nu handler det for den magtfulde leder om at få økonomien på ret køl efter pandemien.

Hvor længe Xi bliver siddende som leder i verdens næststørste økonomi, vil tiden vise. BBC har før bemærket, at det er en reel mulighed, at Xi forbliver ved magten resten af sit liv.

Så stærkt er hans greb om magten.

/ritzau/

  • RUSSIA-CHINA-POLITICS-DIPLOMACY
    Kinas præsident, Xi Jinping, nåede helt til tops i landets politiske system, da han i 2012 blev generalsekretær for kommunistpartiet. Torsdag 15. juni fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Dmitry Astakhov/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t