I december lykkedes det for første gang at putte et GPS-halsbånd på en ulv i Danmark.
Men blot tre måneder gik der, før der skete det, som der næsten altid sker i GPS-sporing af store pattedyr - signalet røg.
Det skal en helt ny opfindelse lave om på, så vi kan blive klogere på ulven og andre vilde dyrs adfærd.
Rasmus Worsøe Havmøller er idemanden bag en helt ny og unik GPS, der kan gøre os klogere på ulvens færden, som vi ved særdeles lidt om.
Det siger Rasmus Worsøe Havmøller, der er biolog og postdoc ved Københavns Universitet.
GPS-sendere, der løber tør for batteri er et hyppigt problem. Solceller kan ikke bruges på rovdyr, der ofte er nataktive eller voldsomme, da de går i stykker, siger han.
Den nye GPS beror på kinetisk energi. Så når dyret bevæger sig, opsamler og lagrer GPS'en energien. Dermed kan GPS'en holde et helt dyrs levetid.
Og det kan give helt ny og unik viden om eksempelvis ulvens adfærd.
Rasmus Worsøe Havmøller fortæller, at vi ved på grund af DNA, at ulve i Danmark for eksempel oprinder fra Tyskland. Men vi aner ikke, hvordan de er kommet herop, ad hvilke veje og hvor lang tid, det har taget.
- Alle de spørgsmål, der om dyr i landskaber, de aldrig har været i før, de er ikke besvaret. Det er her, vi nu har taget første spadestik, siger han.
- Nu bruger vi ny teknologi her, for den, vi har, kommer aldrig til at virke ordenligt for os, siger han.
Vi ved en hel del om, hvordan trækfugle trækker mod Afrika, når vinteren trænger sig på. Den information om spredning, mener Rasmus Worsøe Havmøller, vi kan få om ulvene med den nye GPS.
Da Rasmus Worsøe Havmøller først kom på idéen, blev han mødt med en del skepsis, fortæller han. Det var en hård start.
Men med finansiering fra Villum Fonden, der så potentialet, og i samarbejde med sine forskningskolleger fra Københavns Universitet, Max Planck Institute of Animal Behavior og Danmarks Tekniske Universitet er det lykkes.
GPS-senderen, forskerne har døbt KineFox, sidder for nuværende på en af Naturstyrelsens heste på Langeland.
Her har den sendt data om hestens positioner i et halvt år.
/ritzau/
-
Vi ved meget om fugles adfærd, fordi der kan anvendes GPS-sendere med solceller. Men indtil nu har det ikke været muligt med ulven. Ny teknologi skal lære os helt ny viden om rovdyrets færden. (Arkivfoto). Foto: Dawn Villella/Ritzau Scanpix
