Annonce
Indland

Hilda Heick slipper med skrækken efter Grandprix-bommert

Det får hverken konsekvenser for resultatet eller for Hilda Heick, at hun stemte forkert ved Eurovision.

Det gik helt galt for det danske jurymedlem Hilda Heick, da hun afgav sine stemmer ved Det Internationale Melodigrandprix, der blev afholdt lørdag aften i Stockholm.

Her vendte Hilda Heick op og ned på stemmesedlen og gav dermed sin foretrukne sang den lavest mulige placering. Favoritten Australien fik således en placering som nummer 26, selv om det var den sang, som det danske jurymedlem bedst kunne lide.

Men selv om Hilda Heicks misforståelse flere steder ændrede på den danske jurys afgørelse, så får fejlen ikke yderligere konsekvenser.

Det fastslår den danske grandprixansvarlige, Jan Lundme, der også er underholdningschef i Danmarks Radio.

Jan Lundme har snakket om fejlen med European Broadcasting Union (EBU), der står for afviklingen af Eurovision.

- Det vigtigste at sige er, at det ikke har nogen indflydelse på, hvordan det endelige resultat er blevet. Det er en menneskelig fejl, og selvfølgelig får det ikke konsekvenser for Hilda, lyder det fra Jan Lundme.

De fire øvrige danske jurymedlemmer gav alle det australske bidrag en placering som nummer et. Men på grund af Hilda Heicks lave placering blev det kun omregnet til 10 point. Ukraine endte i stedet med at få de 12 toppoint fra den danske jury.

Juryens stemmeafgivning bliver overvåget af en uvildig revisor, som hvert enkelt land er forpligtet til at hyre. I Danmarks tilfælde er der tale om en jurist fra revisionsfirmaet Deloitte, der briefer jurymedlemmerne.

Ifølge Jan Lundme har revisoren ikke haft mulighed for at opdage fejlen.

- Han skal jo ikke sætte spørgsmålstegn ved, om juryens stemmer er mærkelige. Han skal bare sørge for, at der bliver afleveret de samme tal, som juryen selv har skrevet.

- Heldigvis ville Ukraine have vundet uanset hvad. Resultatet ville i øvrigt ikke kunne ændres. Når først jurymedlemmet har afgivet sin stemme, så er den afgivet, siger han.

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud