Annonce
Indland

Historiske afstemninger om solcelleanlæg i Tønder ender med ja

Borgere i to lokalområder i Tønder Kommune er blevet spurgt om deres holdning til to foreslåede solcelleanlæg. Men afstemningerne er blot vejledende. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige beslutning. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Første folkeafstemning om placering af energianlæg er endt med et ja fra borgere i to lokalområder i Tønder.

To vejledende folkeafstemninger om placering af solcelleanlæg i Tønder Kommune er endt med et "ja".

Det fremgår af Tønder Kommunes hjemmeside.

Omkring 1000 borgere har de seneste to uger haft mulighed for at stemme ja, nej eller blankt til to projekter med i alt 66 hektar solceller. Det svarer til knap 100 fodboldbaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et projekt ved Åbøl nord for Toftlund høster opbakning fra 72 procent af borgerne i nærområdet, mens et projekt i Bredebro bakkes op af 60 procent af borgerne.

Det er første gang, der holdes folkeafstemninger herhjemme om placering af anlæg til vedvarende energi.

- Afstemningerne er et supplement til den almindelige høringsproces, og resultaterne giver et fingerpeg om, hvordan lokalbefolkningen forholder sig til projekterne, sagde Tønder-borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) forud for afstemningen, der begyndte for to uger siden.

Siden har borgere i nærområderne til de foreslåede anlæg kunne afgive deres stemme via computer, tablet eller smartphone.

Læs mere om udfaldet af afstemningerne hos Tønder Kommune

Afstemningerne har været anonyme, og formålet har ifølge borgmesteren været at sikre, at alle berørte borgere kommer til orde.

- Vi må bare erkende, at opstilling af vindmøller og solceller kan give anledning til rigtig stor splid i lokalområder.

- Det her skal sikre, at alle har mulighed for at komme til orde, uden at de skal stå på en ølkasse og blive udstillet i offentligheden, har Jørgen Popp Petersen udtalt til Ritzau.

Minister for klima, energi og forsyning Lars Aagaard (M) glæder sig over den lokale opbakning til solcelleprojekterne i Tønder.

- For mig er det helt rigtigt, at man i fællesskab lokalt finder sin egen vej. Det er rigtig godt, at man lokalt i Tønder bakker op. Og jeg håber, at mange flere kommer med på vognen, siger han i en kommentar.

Afstemningsresultatet får også positive ord med på vejen fra energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark.

- Det bekræfter den oplevelse vores medlemmer har, når de opstiller vindmøller og solceller ude i kommunerne.

- Det er ofte det kritiske mindretal, der løber med opmærksomheden i offentligheden, men det store flertal af naboer står bag, siger direktør for VE-produktion Thomas Aarestrup Jepsen i en kommentar.

Lysten til at stemme har været lidt forskellig i de to lokalområder.

I Åbøl har 100 procent af de bare 18 stemmeberettigede deltaget. I Bredebro har knap en tredjedel af de 947 stemmeberettigede deltaget.

Det er de lokale politikere, der på baggrund af afstemningerne og de indkomne høringssvar nu skal tage endelig stilling til projekterne.

De to afstemninger blandt borgerne kan blive de første af flere.

Kommunalbestyrelsen har udpeget 21 projekter med opstilling af vindmøller og solceller, der arbejdes videre med.

Afhængigt af den videre planlægningsproces og den politiske prioritering venter der således op til 21 lokale vejledende afstemninger forude.

/ritzau/

  • Landsbyen Hjolderup er omkranset af solcelleanlæg
    Borgere i to lokalområder i Tønder Kommune er blevet spurgt om deres holdning til to foreslåede solcelleanlæg. Men afstemningerne er blot vejledende. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige beslutning. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til