Annonce
Indland

Hjemløse og særligt udsatte kan komme foran i vaccinationskø

Mandag blev der opfordret til klarhed over de hjemløses plads i vaccinationskøen. Det er der nu kommet.

Hjemløse og socialt udsatte, der er i særligt stor risiko for covid-19, kan komme til at høre under kategori 5 i myndighedernes vaccineplan.

Det fremgår en af pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

I pressemeddelelsen er der lavet en nærmere beskrivelse af, hvordan forskellige grupper på socialområdet er prioriteret i forhold til en vaccine.

- Hjemløse og socialt udsatte samt mennesker med handicap, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, vaccineres som en del af kategori 5.

- Det sker ved, at en læge visiterer borgeren til at blive vaccineret som en af de første, står der i pressemeddelelsen.

I myndighedernes vaccineplan er der 12 forskellige kategorier.

De er defineret ud fra en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses.

I planen er kategori 5 beskrevet som udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Sundhedsstyrelsen understreger, at det kun er socialt udsatte, der bliver visiteret til en tidligere vaccination, der kan forvente at komme foran i køen.

- Der skal en individuel vurdering til for at afgøre, hvilken målgruppe man hører til, og altså hvornår man får tilbudt vaccination, forklarer Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen

- Derfor kan der være nogle beboere på et bosted, som vil få tilbuddet før andre beboere samme sted. En person med både svær psykisk og fysisk handicap, som har flere indlæggelser hvert år, vil være i større risiko end eksempelvis en person med svær psykisk lidelse, som ellers er sund og rask, tilføjer hun.

Tidligere har organisationen Gadejuristen oplyst til Berlingske, at hjemløse ville vaccineres som en del af kategori 10.

Kategori 10 er personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Nyheden fra Social- og Indenrigsministeriet kommer blandt andet, efter at socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) mandag opfordrede til at skubbe hjemløse frem i vaccinationskøen.

- Jeg vil appellere kraftigt til socialminister Astrid Krag om, at hun tager smittesituationen i udsatte-miljøet i København, som blandt andet tæller 1500 hjemløse, meget alvorligt og gør sin indflydelse gældende over for sundhedsmyndighederne.

- Det er en svær opgave at prioritere den knappe vaccinemængde. Det har jeg fuld forståelse for.

- Men her har vi altså at gøre med meget sårbare borgere, som har skrantende helbred, sagde Mia Nyegaard i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fra Social- og Indenrigsministeriet siger Astrid Krag (S), at det er helt afgørende, at sårbare mennesker, der er i risiko for at blive alvorligt syge, bliver beskyttet hurtigst muligt.

- Nu er der en klar plan fra sundhedsmyndighederne, og jeg vil følge arbejdet med at få den rullet ud tæt, når regioner og kommuner i fællesskab løfter den kæmpe opgave i den kommende tid, siger socialministeren.

Link til pressemeddelelse
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen