Annonce
Indland

Hovedstadens Letbane bliver over en milliard kroner dyrere

Hovedstadens Letbane skal være en 28 kilometer lang letbane fra Lyngby til Ishøj vest for København. Den skal have 29 stationer. Seks af dem bliver ved S-tog-stationer. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dyrere materialer og rekrutteringsproblemer gør letbane dyrere. Direktør venter ikke flere overskridelser.

Det bliver 1,1 milliard kroner dyrere end oprindeligt planlagt at anlægge Hovedstadens Letbane.

Det oplyser selskabet bag opførelsen af det nye store infrastrukturprojekt, som ventes klar i 2025.

Anlægsbudgettet skal øges til 9,3 milliarder kroner fra 8,2 milliarder kroner, vurderes det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør for Hovedstadens Letbane Erik Skotting forklarer, at overskridelsen "først og fremmest" skyldes "de globale udfordringer, som vores projekt har været udsat for".

- Det er helt i lighed med andre store bygge- og anlægsprojekter og mange andre brancher i samfundet, hvor vi har haft covid og de følgevirkninger, der er af det. Og de er yderligere blevet forstærket af Ukraine-krisen, siger han.

- Konkret har der blandt andet været problemer med forsyningskæder, hvor alle materialer er blevet meget, meget dyrere end de har været oprindeligt.

Skotting peger også på rekrutteringsudfordringer som følge af pandemien og øgede priser på at komme af med jord.

Det øgede anlægsbudget er tidligere varslet. En risikovurdering i december 2022 pegede på, at budgettet skred, og det er nu bekræftet efter en yderligere gennemgang.

Erik Skotting venter ikke yderligere opjusteringer.

- Vi har indarbejdet alt, hvad vi kunne forestille os, at der kommer ind i projektet, ud fra de ting, vi kender til i dag. Det gør, at det, som vi lægger frem for ejerne, føler vi os ganske trygge ved, siger Erik Skotting.

Projektets ejerkreds består af Region Hovedstaden og 11 kommuner i Københavns omegn.

Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at den samlede anlægsgæld skal være tilbagebetalt i 2069.

Den årlige indbetaling fra ejerne forhøjes fra 2025 med 33 millioner kroner. 19 millioner kroner kommer fra kommunerne og 14 millioner kroner fra Region Hovedstaden.

Det vil betyde, at tilbagebetalingstiden forlænges med ti år, hvilket selskabets ejere drøfter med staten.

Anlægsbudgettet skal godkendes på et interessantskabsmøde den 22. juni og herefter hos de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

Erik Skotting har svært ved at se, at Hovedstadens Letbane havde kunnet forudse de højere priser, som førte til det øgede budget.

- Den altovervejende årsag er de udefrakommende faktorer, som har spillet ind på projektet - covid-19, Ukraine, højere priser, som ingen kunne forudse, siger Erik Skotting.

Hovedstadens Letbane skal være en 28 kilometer lang letbane fra Lyngby til Ishøj vest for København. Den skal have 29 stationer. Seks af dem bliver ved S-tog-stationer.

Anlægsarbejdet begyndte i 2019, og letbanen ventes at åbne i 2025.

/ritzau/

  • Letbane
    Hovedstadens Letbane skal være en 28 kilometer lang letbane fra Lyngby til Ishøj vest for København. Den skal have 29 stationer. Seks af dem bliver ved S-tog-stationer. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo