Annonce
Indland

Hver anden bankfilial er nedlagt siden 1990'erne

Foto: Polfoto

Bankfilialerne forsvinder og erstattes af selvbetjening over internettet. Og det er et problem, mener Rådet for Socialt Udsatte og Ældresagen.

Det bliver sværere og sværere at betale regninger, overføre penge og ordne andre anliggender i banken ansigt til ansigt med en medarbejder. For de seneste 22 år er mere end hver anden bankfilial nedlagt, og der er i dag 11.000 færre fuldtidsansatte i bankerne, viser tal fra Finansrådet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I 1991 var der 2652 filialer, mens der ifølge de seneste tal fra Finanstilsynet i dag kun er 1308 tilbage. I stedet for de mange filialer er kunderne nu overladt til selvbetjening i netbanken.

Nedlæggelsen af bankfilialer er et af flere eksempler på, at den hastige teknologiske udvikling gør samfundet upersonligt og afvikler personlig service og kontakt i hverdagen. Stadig flere hverdagsfunktioner som billetkøb, indkøb og postbetjening bliver nu varetaget over internettet, og den udvikling risikerer at lade samfundets svageste i stikken, mener blandt andre formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

- Mange socialt udsatte er flittige brugere af digitale løsninger. Men der er også en del, som ikke kan med det. For dem er det et stort problem, at de ikke kan få den praktiske hjælp i så mange bankfilialer, som man tidligere kunne få, siger Jann Sjursen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har godt 2 ud af 10 ældre mellem 75 og 89 år siddet bag skærmen og ordnet bankforretninger inden for en periode på tre måneder, og hver anden mellem 65 og 74 år har brugt netbank, mens det gælder godt 8 ud af 10 mellem 16 og 64 år.

Ingrid Lauridsen, jurist i Ældre Sagen, er enig i, at det er et problem, at så mange bankfilialer drejer nøglen om. For selvom Ældre Sagen holder kurser, der skal klæde ældre på til at blive gode venner med NemID og netbank, er den digitale bank stadig et problem for nogle ældre.

- Vi får henvendelser fra borgere, der er nervøse for, hvordan det skal gå i fremtiden. De er utrygge ved, at flere og flere bankfilialer lukker, for så er der ikke den samme menneskelige kontakt med banken. Og det er et problem for dem, der er vant til at gå ned i banken, og for dem, der har svært ved at anvende hævekort og NemID, siger hun.

Ken Adrian, leder af privatkunder i Nordea, Danmarks næststørste bank, erkender, at lukningen af de mange bankfilialer går ud over ældre og socialt udsatte.

- Myndigheder som Skat og kommunerne bliver mere digitaliserede, så bankerne følger selvfølgelig med. Det er en del af en generel tendens. Men jeg kan godt se, at mennesker, som ikke kan bruge de midler, kommer i klemme. Derfor forsøger vi også at hjælpe så mange som muligt til at blive glade for at være selvhjulpne ved for eksempel pengeautomaten, siger Ken Adrian.

  • Foto: Polfoto
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud