Annonce
Indland

Fem østjyske borgmestre i opråb: Iltsvind sætter spot på omstridt bundtrawl

Grumset og uklart vand i Horsens Fjord. Ålegræsset er tydeligt bevokset med alger. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kritikken af det danske trawlfiskeri i de indre danske farvande har fået ny kraft med det voldsomme iltsvind.

Iltsvindet har fået diskussionen om fiskernes brug af bundtrawl, der skraber hen over havbunden, helt op på den politiske dagsorden.

For nylig fremsatte fem borgmestre i Østjylland med Aarhus-borgmester Jakob Bundsgaard (S) i spidsen krav om et stop for bundtrawl i den østjyske del af Kattegat.

- Vi ved, at bundtrawl er ødelæggende for både fisk, bunddyr og planter. Det er samtidig et sted, hvor vi hurtigt kan se en effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor er det indlysende at forbyde det i en langt større del af vores indre farvande, lød det fra Bundsgaard.

13 både borgerlige og røde borgmestre med kyst ud til Lillebælt har tilsvarende sendt et brev til miljøminister Magnus Heunicke (S) for at få ham til forbyde alt trawlfiskeri i området for at undgå et "totalt kollaps" i Lillebælt.

Fiskerne mener, at politikerne prøver at tørre ansvaret for iltsvindet af på dem.

- De prøver at kaste aben over på os. De burde feje for deres egen dør, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

- Hovedårsagen til iltsvind skal ikke findes i trawlfiskeri, blandt andet fordi der ikke trawles i de områder, der er mest ramt af iltsvind og da slet ikke om sommeren, siger han.

Det er "forvrænget" at bringe det op i forbindelse med iltsvind i Aarhus Bugt, hvor der slet ikke trawles, mener han.

- Der trawlfiskes i cirka fem procent af det område, de vil forbyde. I et område øst for Djursland. Det er helt væk at påstå, at der er årsagen til fiskedød i Aarhus Bugt.

Svend Erik Andersen opfordrer samtidig Aarhus Kommune til at se se på miljøkonsekvenserne af sin kommende udvidelse af havnen.

Seniorforsker Jørgen L.S. Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet er specialist i bunddyr og iltsvind.

- Der er ingen tvivl om, at bundtrawl har en generel effekt på biodiversiteten og dyr og planter. Et godt dyreliv kræver godt vandmiljø, plads og uforstyrrede forhold, siger han.

- Bundtrawl hvirvler organisk materiale op i vandsøjlen, der forbruger ilten. Og værre er, at det efterlader havbunden i en mere følsom tilstand, så den hurtigere udvikler iltsvind.

Fiskernes formand, Svend-Erik Andersen mener at borgmestrene peger på trawlfiskeriet, fordi det er en gratis omgang i stedet for at forbedre kloaksystemet eller bygge nye rensningsanlæg eller tage slagsmålet med landbruget.

/ritzau/

  • Dødvande
    Grumset og uklart vand i Horsens Fjord. Ålegræsset er tydeligt bevokset med alger. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t