Længere uddannelser og en mere dansk levevis blandt indvandrerkvinder betyder, at de nu føder færre børn end etnisk danske kvinder. Det viser nye tal.
En mangeårig tendens til færre fødsler blandt indvandrere betyder, at deres børneflokke nu bliver mindre end etniske danskeres. Hvor danske kvinder i gennemsnit får 1,9 barn, er fødselsraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder 1,6.
Det viser nye tal for fertiliteten i 2009, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Integrationsministeriet.
Dermed er indvandrerkvindernes fødselsrate mere end halveret siden 1993, hvor de i gennemsnit fik 3,4 børn - dobbelt så mange, som kvinder med dansk oprindelse fik dengang. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser flere forklaringer på udviklingen.
- Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet, siger hun.
- En anden forklaring er, at der sker en tilnærmelse til den danske levevis. Vi har hele tiden i et længere perspektiv kunnet set, at indvandrerne nærmer sig danske normer og værdier i forhold til familie, ægteskab og uddannelse. Det betyder også, at de etniske minoritetskvinder venter med at stifte familie. Det gælder i øvrigt også mændene, siger Garbi Schmidt.
Hun mener desuden, at de strammere regler for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle - 24-års-reglen og tilknytningskravet - har skubbet på udviklingen. I fjor viste en undersøgelse fra SFI, som hun stod bag, at en del unge med etnisk minoritetsbaggrund udskyder ægteskabet som konsekvens af netop de regler.
Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, kalder udviklingen "helt vild". Han roser regeringen for at have understøtte indvandrerkvindernes mønsterbrydning med blandt andet mentorordninger.
/ritzau/