Annonce
Indland

Kirurger og cheflæger kræver opgør med kræftpatienters rettigheder

Det er ikke alle former for kræft, der er tidskritiske og behøver akut indgriben, lyder det ifølge DR Nyheder fra flere kirurger og cheflæger. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Patienter uden kræftdiagnose venter ifølge flere læger og kirurger for længe i hårdt presset sygehusvæsen.

Der er for meget fokus på behandling af kræftpatienter, mens andre patienter kommer bagest i køen til operation.

Sådan lyder et opråb ifølge DR Nyheder fra flere kirurger og cheflægerne på landets ti urologiske hospitalsafdelinger.

De efterlyser et opgør med nogle af de rettigheder, kræftpatienter har fået de senere år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder blandt andet de maksimale ventetider for undersøgelse og behandling.

De lovbestemte ventetider tager ikke hensyn til, om kræftsygdommen er tidskritisk eller ej, mener overlæge Jens Hillingsø.

Han er formand for Dansk Kirurgisk Selskab og chef for Afdelingen for Organkirurgi og Transplantation på Rigshospitalet.

- Det betyder, at der ikke kan prioriteres mellem kræftpatienter, og at mange patienter med alvorlige lidelser, men ingen kræftdiagnose, må vente alt for lang tid på behandling, siger han til DR.

Her er nyheden hos DR Nyheder

De maksimale ventetider for kræft betyder eksempelvis, at der højst må gå 14 dage, fra sygehuset modtaget en henvisning, til udredningen for mulig kræft begynder.

Der må maksimalt gå 14 dage, fra udredningen er afsluttet, og man har takket ja til behandling, til behandlingen starter.

Det betyder ifølge Hillingsø, at der er patienter uden en kræftdiagnose, som ikke får den behandling, der ellers kan gavne deres livskvalitet, funktionalitet og sociale formåen.

Ifølge Jens Hillingsø er det mange steder i landet i lange perioder stort set umuligt at få foretaget en operation på et offentligt hospital, medmindre ens lidelse er akut livstruende eller kræft.

DR har blandt andre talt med en mand fra Aalborg, der stod til at skulle have en ny nyre fra sin kone.

Aarhus Universitetshospital udskød operationen, og det skete ifølge patienten med den begrundelse, at "kræft er førsteprioriteten".

Det betød, at manden ventede fem måneder, før han fik sin nyretransplantation og til sidst måtte indlægges akut, fordi han blev dårlig.

Hos patientorganisationen Danske Patienter understreger direktør Morten Freil, at prioritering altid skal ske på et fagligt grundlag.

- Derfor er vi meget opmærksomme på, at der er patienter både inden for kræft og andre sygdomme, der venter for længe på behandling eller operation.

Men at slække på patienters rettigheder generelt kommer ikke til at nedbringe ventetiden for patienterne, konstaterer han.

- Tværtimod taler erfaring for, at den vil stige. Hvis ventetiderne generelt stiger, kan man frygte, at flere patienter i sidste ende får et større behov for behandling. Dermed får man ikke løst problemet.

- Vi skal finde andre måder at skaffe det nødvendige personale på, siger Morten Freil til Ritzau.

/ritzau/

  • RB PLUS Ledere har svært ved at tale med medarbejdere om kræft
    Det er ikke alle former for kræft, der er tidskritiske og behøver akut indgriben, lyder det ifølge DR Nyheder fra flere kirurger og cheflæger. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t