Annonce
Indland

KL-formand advarer mod dyre løfter i valgkampen

Kommunernes formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), advarer mod dyre valgløfter i den forestående valgkamp. Det økonomiske råderum er allerede spist op af udgifter til flere børn og ældre, påpeger han. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udgifter til 87.000 flere ældre og 50.000 flere børn lægger ifølge KL-formand beslag på råderum i økonomien.

Der er ikke råd til dyre valgløfter i den forestående valgkamp.

Det er budskabet fra formanden for landets 98 kommuner, Jacob Bundsgaard (S), da han torsdag taler for 1500 kommunalpolitikere og gæster i Aalborg.

- Den barske virkelighed er, at frem til 2025 kræver befolkningsudviklingen, at hele det økonomiske råderum bliver anvendt til velfærd.

- Og hver gang der bliver lovet noget til andre ting i den valgkamp, vi står midt i, bliver der mindre til den nære velfærd, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL).

Det finanspolitiske råderum er det forventede overskud på statens budgetter, når alle regninger er betalt.

Det udgør ifølge Finansministeriet 25 milliarder kroner frem mod 2025.

Men det går næsten lige op med udgifterne til mange flere ældre og børn i samme periode, lyder det fra KL-formanden.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der bliver 87.000 flere borgere over 80 år de næste syv år.

Der kommer også 50.000 flere børn mellem nul og fem år i samme periode.

Kommunerne bliver ofte mødt med kravet om, at de skal effektivisere og køre længere på literen.

Men det har man allerede i vidt omfang gjort, påpeger Jacob Bundsgaard.

- Så selv om vi i kommunerne fortsat vil arbejde med både effektiviseringer, nye løsninger, digitalisering og fortsat vil prioritere hårdt, kommer vi ikke uden om, at der skal tilføres ressourcer til kommunerne af Folketinget, hvis vi skal udvikle vores velfærd.

Han forudser, at de kommende forhandlinger med regeringen om næste års økonomi i kommunerne bliver svære.

- Den virkelighed, vi kigger ind i, er, at vores økonomi er under voldsomt pres, siger Jacob Bundsgaard.

Det bliver ifølge kommunernes formand ikke nemmere af, at kommunerne holdes i en stram økonomisk snor af regeringen.

- Hvis man klemmer kommunerne ned i en spændetrøje, som er adskillige numre for lille, så bliver det svært at få det til at lykkes. Derfor står vi nu med et stort efterslæb på vores veje og vores bygninger.

Han afslutter sin tale med en bøn om at få løst en opgave, der står højt på kommunernes ønskeseddel: En udligningsreform.

Det er en opgave, der har været på regeringens dagsorden, men som endnu ikke er blevet løst, påpeger Jacob Bundsgaard.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er gæst ved det kommunale topmøde, er enig i behovet for ekstra penge til velfærd de kommende år.

- Jeg er meget enig med borgmestrene i, at vi får brug for at prioritere den nære velfærd de kommende år. Det kommer til at kræve ekstra penge, men også at vi ser på, hvordan vi bruger pengene, siger statsministeren.

  • Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg
    Kommunernes formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), advarer mod dyre valgløfter i den forestående valgkamp. Det økonomiske råderum er allerede spist op af udgifter til flere børn og ældre, påpeger han. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen