En ny sikring mod skybrud kan komme til at ændre radikalt på hovedstadens udseende og funktion.
Det viser de tre af i alt syv detaljerede skybrudsplaner for København og Frederiksberg, som nu bliver offentliggjort, skriver Politiken.
Planerne viser kvarter for kvarter og gade for gade, hvordan nedbøren kan ledes væk, når der kommer så meget af den, at kloakkerne i dag ikke kan følge med.
Ud over at forsyne byen med en række kanaler og andre afvandingssystemer bliver det foreslået, at vandstanden i Sankt Jørgens Sø sænkes, så søen bliver i stand til at modtage en større del af de enorme vandmængder.
I den forbindelse lægges der op til, at en del af søen laves til strandpark, når vandspejlet bliver lavere.
Klimaeksperterne vurderer, at om 100 år er vejret to til tre grader varmere, og der vil komme op mod 50 procent mere nedbør om vinteren og hyppigere og kraftigere skybrud i sommerhalvåret.
Overborgmester Frank Jensen (S) mener, at det haster med at tænke kreativt og gå langt for at sikre byen mod skybrud. Men han er klar over, at træer, buske, græs og vandbassiner kan komme til at genere den kørende trafik.
- Vi skal også finde balancerede løsninger. København skal være en spændende by at leve i, samtidig med at trafikken fungerer, så man kan komme rundt, understreger Frank Jensen over for Politiken.
I skybrudsplanerne er det vurderet, at det vil koste op mod 3,8 milliarder kroner over de næste tyve år at skybrudssikre København, og at det er klart billigere at vælge de åbne løsninger.
Men uanset prisen skal investeringerne først og fremmest finansieres ved at gøre københavnernes vandregning dyrere - i det omfang at kommunen får lov af Folketinget i de kommende år.
En gennemsnitlig husstand i lejlighed vil i givet fald komme til at betale 50 kroner mere om måneden, mens villafamilien kommer af med 75 kroner ekstra.
/ritzau/