Annonce
Indland

Kolding Kommune fråser fortsat

Ingen kender omfanget i hele landet, men i hvert fald Kolding Kommune har ikke lært af Farum-dommen, hvor kuvertpriser på 1000 kroner blev sat som maks.

Kommunale topchefer fråser med skatteydernes penge også efter Farum-sagen, og det er ufatteligt dumt.

Det mener lektor og kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han udtaler sig, efter at topembedsmænd i Kolding Kommune er blevet fanget i, at de - sammen med ægtefæller - har spist og drukket eftertrykkeligt på skatteborgernes regning.

Det er sket til høje kuvertpriser på op til over 2200 kroner på Michelin-dedikerede restauranter i både København og Berlin.

- Før Farum-sagen med Brixtofte var der lovløshed på området, og det fortsætter så. Det er ufatteligt dumt, at man ikke overholder det niveau, som domstolen har lagt, siger Roger Buch til Ritzau.

Farum-sagen har via Østre Landsret sat et acceptabelt loft på et restaurationsbesøg på 1000 kroner pr. kuvert.

Roger Buch understreger, at han ikke kender Kolding-sagen nærmere, men mener, at mange kommuner generelt har rettet ind efter Farum-dommen.

- Sagsområdet er ikke undersøgt. Lovløsheden råder i princippet fortsat, men vi ved det ikke rigtigt. Men det er ufatteligt, at man ikke følger et vink med en vognstang fra Farum-dommen, siger Roger Buch.

JydskeVestkysten har berettet om Kolding Kommunes chefers besøg på toprestauranter til over 2200 kroner pr. kuvert.

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), der ikke sad med ved bordet i 2008 og 2009 ved de ekstravagante restaurationsbesøg i København og Berlin, har nu bedt KL's juridiske afdeling vurdere, om der er grundlag for at anmelde embedsmændene for mandatsvig.

Mange af de involverede embedsmænd er forhenværende, men kommunens daværende økonomidirektør og nuværende kommunaldirektør, Rikke Vestergaard, har udtalt, at hun i bagklogskabens lys gerne vil betale sin egen fortæring.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig