Flere underretninger om børnesvigt giver os mulighed for at gribe ind bedre og tidligere, mener kommuner.
Antallet af underretninger om truede og svigtede børn vokser på de kommunale skriveborde. Og ifølge kommunerne er det positivt.
- Det betyder, at vi i højere grad får mulighed for at gribe ind. Jo tidligere vi kan gribe ind, desto bedre og billigere er det, siger Jane Findahl (SF), formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening til Ritzau.
En undersøgelse fra Politiken Research viser, at antallet af underretninger om børn til socialforvaltningerne i snit er steget med 24 procent på tre år.
Jane Findahl mener, at stigningen skyldes, at flere udsatte børn nu kommer frem i lyset, og hun tror, det skyldes flere ting, blandt andet en kampagne om, at fagfolk har pligt til at underrette.
- Og så er der med Barnets Reform kommet en mulighed for, at man på tværs af faggrupper kan tale med hinanden om bekymringer for et barn. En underretning er et stort skridt for mange, og jeg tror, muligheden for at dele sin bekymring har været rigtig værdifuld, siger Jane Findahl.
Socialminister Benedikte Kiær (K) mener, en holdningsændring er på vej i kommunerne, og hun siger til Poltiken: "Endelig smider man berøringsangsten".
I takt med antallet af børnesager stiger, arbejder mange kommuner også med lokale løsninger fremfor direkte anbringelser. Stadig færre børn anbringes således uden for hjemmet.
På Christiansborg er SF klar til en kulegravning af hele den måde, kommunerne bruger penge på det specialiserede område.
- Vi må se på, hvordan pengene bruges optimalt. Der tror jeg, man kan komme rigtig langt. Men derudover bør vi se på en mere solidarisk fordeling af udgifterne mellem kommunerne, så det ikke er den enkelte kommune, der sidder med det hele, siger Özlem Cekic, socialordfører for SF.
/ritzau/