Kommuner: Skolepauser er skidt for anbragte børn

Kommunerne kan blive endnu bedre til at sikre, at anbragte børn ikke ryger ud af skolesystemet.

Det siger Leon Sebbelin (R), formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.

- Vi ved, at skolegang er en af de faktorer, der kan sikre, at man kan overkomme de sociale problemer, siger han.

Nye tal viser ifølge Politiken, at hvert femte anbragte barn i perioder falder ud af skolesystemet.

I gennemsnit varer skolepausen knap fem måneder.

Fraværet sker for eksempel i forbindelse med anbringelsen eller ved skift af anbringelsessted.

Det handler ifølge Leon Sebbelin om at blive bedre til at tænke skolegang ind i anbringelsen.

Kommunerne bør så vidt muligt sikre, at barnet ikke skifter skole i forbindelse med en anbringelse, siger Leon Sebbelin.

Den manglende skolegang kommer til at præge børnene senere i livet.

To ud af tre af de anbragte børn står som 30-årige uden en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Halvdelen af dem er på offentlig forsørgelse.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, mener, det er et udtryk for, at kommunerne svigter deres ansvar over for de anbragte børn.

- Jeg tror, at kommunerne i høj grad har fokus på at skabe ro og stabilitet omkring et anbragt barn. Når man så er nået så langt, synes man ikke, det er så vigtigt at finde et skoletilbud, der passer til de her børn.

Han mener, at de anbragte børn falder ned mellem to stole og to forskellige faggrupper i kommunerne: De, der tager sig af barnets sociale trivsel, og de, som varetager skolegangen.

Leon Sebbelin er enig i, at der kan være tilfælde, hvor faggrupperne ikke er gode nok til at tale sammen.

- Vi skal muligvis blive endnu bedre til at arbejde på tværs. Det gør man også allerede i en lang række kommuner, hvor der er faste socialrådgivere tilknyttet skolerne.

- Men man kan finde sager, hvor man kan sige, at det kunne være gjort bedre, siger Leon Sebbelin.

Emnet er på dagsordenen ved et såkaldt børnetopmøde i KL til februar.