Annonce
Indland

Kongehusets pressechef skriver nu om seniorliv

Journalist og tidligere informationschef Lis M. Frederiksen fylder 80 år den 25. juli. Her er hun i 2004, da hun blev udnævnt til informationschef i kongehuset. (Arkivfoto). Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix

Hun var den første pressechef i kongehuset og styrede kommunikationen med hård hånd. I dag skriver hun klummer om seniorliv. Lis M. Frederiksen fylder 80 år.

Hun har haft en lang karriere som journalist, studievært og chef på DR, og siden blev hun blandt andet den første informationschef i kongehuset.

Selv om Lis M. Frederiksen fylder 80 år den 25. juli og er gået på pension, så har hun stadig ordet i sin magt.

Hun er i dag seniorlivsskribent ved Kristeligt Dagblad, hvor hun jævnligt udkommer med klummer om de spørgsmål, der optager hende og mange andre i livets efterår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det være sig om børnebørn, helbredet, sundhedsvæsenet og alt fra pludselig tissetrang til døden, og hvordan kræfterne ikke rækker helt så langt.

- Kalenderen er i perioder pænt fyldt op. Energien er ikke den samme som for bare ti år siden, og jeg har brug for pauser og ro indimellem til at være mig selv. Det er en hårdt tilkæmpet erkendelse, skrev hun i en klumme i februar.

- Men nu er jeg ikke længere bleg for at se i øjnene, at jeg er blevet ældre og skal økonomisere med kræfterne, lød det i avisen.

Lis Merete Frederiksen er uddannet journalist og startede sin karriere på Berlingske Tidende. Hun kom til DR i 1978 og var der i mere end 20 år.

Her nåede hun vidt omkring og lavede nyheder på tv og radio, var studievært og nyhedschef.

Hun var fra 1998-2003 informationschef på den danske ambassade i Washington.

I 2004, kort før kronprins Frederik skulle giftes med Mary Donaldson, blev hun hyret af kongehuset.

Hoffet havde brug for professionel hjælp til at tackle den store medieinteresse omkring brylluppet.

Efter brylluppet blev hun fastansat. Dronningen og hendes familie havde fået deres første informationschef.

Hun kom på en svær opgave, da prins Joachim og prinsesse Alexandra kort tid efter kunne meddele, at de skulle skilles.

Kongehuset holdt et pressemøde, hvor den nye informationschef lagde ud med at sige, at der ikke måtte stilles spørgsmål af personlig eller økonomisk karakter.

Det gav hende øgenavnet "Fru Ingen Kommentarer" i dele af pressekorpset.

I 2008 forlod hun jobbet i kongehuset for at gå på pension.

Lis M. Frederiksen er født i Roskilde og er de senere år flyttet tilbage til barndomsbyen.

Hun er gift med journalist Erik Ettrup. De har tilsammen fire børn og flere børnebørn.

/ritzau/

  • Lis M Frederiksen
    Journalist og tidligere informationschef Lis M. Frederiksen fylder 80 år den 25. juli. Her er hun i 2004, da hun blev udnævnt til informationschef i kongehuset. (Arkivfoto). Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t