Det har ikke kun menneskelige omkostninger, når knap 14.000 danskere hvert år rammes af hud- og modermærkekræft.
Sygdommen koster også det danske samfund dyrt målt i kroner og øre.
I alt koster kræft i huden hvert år omkring 248 millioner kroner. Det svarer til fem procent af sygehusenes udgifter til kræftbehandling.
Det viser en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne har lavet i samarbejde med Sundhedsinstituttet (KORA).
Hans Storm, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, finder tallene alarmerende. Primært fordi den kæmpe udgift rask væk kunne spares.
- Det er ikke det enkelte tilfælde, der koster mange penge, men det at vi har så mange tilfælde. Knap 14.000 danskere får hvert år kræft i huden. Af dem kunne op til 90 procent have været forebygget. Det er netop interessant at vide, hvor meget det koster, fordi vi relativt nemt kunne spare de udgifter, siger Hans H. Storm.
Undersøgelsen munder ud i nogle sundhedsøkonomiske beregninger, der belyser, hvad hud- og modermærkekræft hvert år koster samfundet i behandling, kontroller og tabt arbejdsfortjeneste.
Hvert år får 1800 danskere konstateret modermærkekræft, og mindst 12.000 får almindelig hudkræft.
Projektchef i Trygfondens og Kræftens Bekæmpelses solkampagne, Peter Dalum, mener ikke, at det høje beløb skyldes en forfejlet kommunikation fra solkampagnens side.
- Denne undersøgelse siger ikke noget om, at det, vi kan gjort, ikke virker. For den tid, der går, fra da vi startede vores solkampagne for syv år siden, til den tid, der går fra, at folk bliver udsat for uv-stråling, til de får en kræftdiagnose, er mere end syv år.
- Der vil altså gå en del år, før vi begynder at kunne se resultatet af vores solkampagne. Så vi vil altså blive ved med at oplyse danskere om at passe på i solen, bruge solcreme og holde sig væk fra solarierne, siger Peter Dalum.
Hans Storm mener, at hvis danskerne bliver bedre til at lytte til solrådene, kan samfundet hente et stort beløb hjem.
- Fordi vi kan forebygge kræft i huden, vil vi også kunne fjerne en kolossal økonomisk belastning for sundhedsvæsnet.
- Det vil kunne frigive en masse penge, som for eksempel kunne bruges til at behandle andre kræftsygdomme. En kvart milliard er temmelig mange penge, siger Hans H. Storm.
/ritzau/