Annonce
Indland

Kun syv vildsvin er dræbt i år i Sønderjylland

Vildsvin bliver jaget vildt i Sønderjylland for at nedsætte risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Den milde vinter har hæmmet jægerne. Foto: Gregor Fischer/Ritzau Scanpix

Naturstyrelsens jægere har svært ved at få ram på vildsvin på grund af mildt vintervejr.

De milde vintertemperaturer er skyld i, at Naturstyrelsen Sønderjylland kun har nedlagt seks vildsvin siden årsskiftet. Et syvende er blevet kørt ned på den sønderjyske motorvej.

Det skriver DR Syd mandag.

Naturstyrelsen ville gerne skyde flere, men vildsvinene er ikke så synlige i øjeblikket. Den milde vinter gør, at vildsvinene bliver inde i skovene, siger vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Sønderjylland Klaus Sloth til DR Syd.

- Der er masser at spise i naturen for vildsvinene. Egene bar meget frugt - altså agern. De ligger på jorden og giver et godt fødegrundlag for vildsvinene, siger han til DR Syd.

Derfor søger de heller ikke mod de menneskeskabte foderpladser, der netop er sat op for at hjælpe jægerne på vej.

- Det at vente på et vildsvin et tilfældigt sted er vanskeligt. Det er noget lettere at skyde dem på en foderplads, hvis man ved, de kommer, siger Klaus Sloth til DR Syd.

Ifølge Klaus Sloth er der 50 til 100 vildsvin i det sønderjyske.

Vildsvin er potentielle smittebærere af afrikansk svinepest. Sygdommen er uskadelig for mennesker og andre dyr end vild- og tamsvin, men et udbrud inden for Danmarks grænser ville øjeblikkeligt lamme svineeksporten.

Danmark eksporterer ifølge DR svin for 11 milliarder kroner om året.

Grundet en stigning i udbrud af den dødelige svinesygdom i Europa besluttede et flertal i Folketinget i juli 2018, at et vildsvinehegn skulle sættes op langs den dansk-tyske grænse.

Ifølge Naturstyrelsen har sygdommen spredt sig østfra med start i Rusland. Den forekommer nu i en række europæiske lande, blandt andet i Italien og Polen.

Opsætningen af det næsten 70 kilometer lange hegn begyndte i januar. Ifølge DR forventer man, at det står færdigt til efteråret.

Klaus Sloth regner med, at hegnet alt andet lige vil hjælpe med at mindske risikoen for, at afrikansk svinepest spreder sig til Danmark.

Men foreløbig ser arbejdet med at nedlægge vildsvin ud til at forblive svært, da der ifølge Klaus Sloth ikke er tegn på, at vintervejret "vil vise tænder".

  • PLUS Så er Danmark snart hegnet ind mod vildsvin
    Vildsvin bliver jaget vildt i Sønderjylland for at nedsætte risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Den milde vinter har hæmmet jægerne. Foto: Gregor Fischer/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing