Annonce
Indland

Kvæstet SF-rådmands tilstand er stabil

Den århusianske sundheds- og omsorgsrådmand, Dorthe Laustsen (SF), meldes i en stabil tilstand efter en trafikulykke mandag eftermiddag og flere efterfølgende operationer.

Aarhus Kommune skriver på sin hjemmeside, at hendes situation dermed er uændret tirsdag ved middagstid, siden de første oplysninger om ulykken kom frem tirsdag morgen.

Ulykken skete ifølge Østjyllands Politi på Horsensvej syd for Odder, da Dorthe Laustsen med sin mand som passager og en trailer spændt på bilen pludselig kørte over i den modsatte kørebane og stødte sammen med en modkørende skraldebil.

Dorthe Laustsen blev overført til Skejby Sygehus, hvor hun har gennemgået flere operationer, oplyser Aarhus Kommune.

Rådmanden ligger på intensivafdelingen på sygehuset.

Dorthe Laustsens mand, Anders Kold, som var passager i bilen, blev også kvæstet ved ulykken. Han fik flere knoglebrud, men hans tilstand er ikke kritisk.

Deres familie har bedt om ikke at blive kontaktet om ulykken.

I stedet vil der på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk blive orienteret om Dorthe Laustsens tilstand, hvis der sker ændringer.

Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S) har på vegne af Aarhus Byråd udtrykt, at han er dybt berørt af ulykken.

Også SF's formand, Villy Søvndal, sender sine tanker til Laustsen og hendes familie og krydser fingre for, at hun sammen med sin mand kommer på benene igen.

- Jeg er meget ked af og berørt over, at Dorthe og hendes mand er kommet så alvorligt til skade i en trafikulykke. Jeg kan forstå, at det for især Dorthes vedkommende er meget alvorligt. Det gør mig utrolig ondt, siger han.

Dorthe Laustsen er 67 år og har siddet i Aarhus Byråd fra 1978-1986, igen fra 1994 til 2005 og fra april 2006 og indtil nu.

/ritzau/

Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj