Annonce
Indland

Læger frygter oversete lidelser ved direkte fysioterapi

Hos lægerne er der ikke udelt begejstring for idéen om direkte fysioterapi. (Arkivfoto.) Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Patienter risikerer forkert hjælp uden henvisning, advarer læger. Fysioterapeuter kalder frygten ubegrundet.

Dansk Folkeparti vil gøre det muligt - med offentlig støtte - for borgere at blive behandlet hos en fysioterapeut uden først at skulle se en læge.

Idéen er god, mener lægerne selv. De er dog ikke udelt begejstrede.

For det er for stort et sats at ændre systemet i hele landet på én gang, og det bør afprøves i mindre omfang, lyder det fra formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag.

- I så stor skala mener vi faktisk, at det er at handle i blinde. For vi kender ikke konsekvenserne af at omlægge så stor en del af sundhedsvæsnet.

- I de tilfælde, hvor borgeren viser sig at have ret i, at denne skal behandles hos en fysioterapeut, er det selvfølgelig indlysende godt, siger han.

Kravet fra Dansk Folkeparti kommer forud for forhandlinger om regeringens sundhedsreform, som begynder i næste uge.

Partiet vil sende borgere direkte i fysioterapi med offentligt tilskud uden lægehenvisning for at aflaste de praktiserende læger, der er mangel på.

Men problemerne kan ifølge lægerne opstå, hvis en patient opsøger en fysioterapeut for at blive behandlet for en lidelse, som kræver lægehjælp.

- Borgeren er ikke selv læge. Derfor kan vi frygte, at nogle borgere ender hos en fysioterapeut, men egentlig burde have været forbi en læge, fordi de fejler noget helt andet, end det en fysioterapeut kan hjælpe med, siger Christian Freitag.

Han foreslår, at man i første omgang afprøver idéen fra Dansk Folkeparti i et mindre, geografisk område, for at se hvordan det fungerer i virkeligheden.

Den frygt er helt ubegrundet, mener Tina Lambrecht, der er formand i den faglige organisation Danske Fysioterapeuter.

Tværtimod er fysioterapeuter uddannet i også at opdage underliggende sygdomme og kende egne begrænsninger, hvor patienten i stedet bør se en læge.

- Jeg kender såmænd fysioterapeuter, som har opdaget mere alvorlige ting. Man er slet ikke i tvivl, når man står med noget alvorligt mellem hænderne, siger hun.

- Man skal tænke på, at hele det muskel-skeletale område er fysioterapeuternes speciale. Det er dem, der er eksperterne på det område.

- Patientsikkerheden vil være helt i top. Man vil ikke sætte noget på spil ved at gøre det, og patienterne vil få en nem og hurtig vej gennem systemet.

Ifølge Politiken - som har offentliggjort Dansk Folkepartis udspil - vedrører 24 procent af alle konsultationer hos de praktiserende læger ondt i lænden, slidgigt og ondt i nakken.

Det er ofte en fordel at bruge fysioterapi ved denne type lidelser.

  • Fysioterapi
    Hos lægerne er der ikke udelt begejstring for idéen om direkte fysioterapi. (Arkivfoto.) Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing