Lærer: Elever med diagnoser presser folkeskolen

Folkeskolen har været for længe om at forebygge vold og trusler mod lærere.

Tal episoderne igennem og sæt ind med erfarne lærere og et tættere samarbejde lærerne imellem, anbefaler næstformand for Københavns Lærerforening Lars Sørensen.

- Vi er nødt til at tale mere om det, så vi kan sikre, at det ikke er farligt at gå på arbejde.

- Når det er gået galt én gang, så har ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsmanden en pligt til at finde ud af, hvad der skal til for, at det ikke sker igen, siger Lars Sørensen.

Arbejdstilsynet gav i 2016 rekordmange påbud til folkeskoler, fordi lærerne blev udsat for vold, skriver Avisen.dk.

Vold og traumatiske hændelser fik tilsynet til at reagere hele 74 gange inden for kategorien folkeskoler og lignende, der også dækker privatskoler og specialklasser. Det er det højeste antal reaktioner på vold nogensinde.

Tidligere i år viste tal fra Københavns Kommune, at hændelser som vold og trusler mod lærere er steget med 78 procent fra 2013 til 2015.

Ifølge Lars Sørensen skyldes den negative udvikling, at der generelt er kommet flere elever med en kort lunte. Blandt dem er elever, som tidligere gik på en specialskole.

- I dag skal 96 procent af alle elever inkluderes i folkeskolen. Det er positivt med en stor bredde, men mange lærere har ikke kompetencerne til at undervise elever med eksempelvis autisme og adhd, siger Lars Sørensen.

- Det er elever, som kræver forudsigelighed, og at dagen er meget tydeligt beskrevet. Ellers kan det gå galt.

Han peger desuden på, at skolereformen fra 2014 har betydet, at skoledagen er blevet længere, og det er især svært for de elever, der i forvejen føler sig pressede.

Efter sommerferien har Undervisningsministeriet givet en række kommuner mulighed for i en forsøgsperiode at gøre dagen kortere.

- Udover at det vil lette presset på den enkelte elev, så giver det mulighed for at frigive ressourcer til at have to lærere på i nogle af timerne, siger Lars Sørensen.