En statusanalyse viser, at lærerne ikke føler, de kan tage sig ordentlig af børn med særlige udfordringer.
Flere børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen.
Sådan lød det fra et bredt flertal i Folketinget i 2013.
Men et dokumentationsprojekt af 12 kommuners arbejde med øget inklusion i perioden 2013-2015 viser blandt andet, at lærerne ikke har følt sig klædt godt nok på til at tage sig af disse elever.
Derudover ser omstillingen til øget inklusion ikke ud til væsentligt at have påvirket elevernes faglighed og trivsel. Det gælder også for de elever, der er kommet tilbage til den almene undervisning fra en specialskole eller specialklasse.
Selv om den faglige deltagelse blandt tilbageførte elever er lavere, er trivslen blandt disse børn steget fra 2014 til 2015.
Undersøgelsen er gennemført af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik og SFI på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet og KL.
I de 12 kommuner er andelen af elever, der er en del af den almene undervisning, samlet set øget til 96 procent. Siden 2010 har kommunerne på landsplan øget andelen af elever i den almene undervisning i folkeskolen fra 94,2 til 95,2 procent.
Men den samlede status peger på, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer det at inkludere flere elever i folkeskolen.
I nogle kommuner oplever lærere, pædagoger og forældre, at det er uigennemskueligt, hvordan kommunerne og skolerne arbejder med elever med særlige behov, og om ressourcerne følger med over i folkeskolen.
Derfor iværksætter minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) og en regeringen en ekspertgruppe, der skal se inklusionsområdet efter i sømmene.
- Målet med at inkludere flere børn er i sig selv et rigtigt mål. For det handler om at invitere flere ind i det store fællesskab både fagligt og socialt. Men inklusion skal kun foregå, når det er til gavn for børnene.
- Der er behov for at se på, hvordan inklusion kan komme til at fungere bedre, og hvordan vi kan skabe bedre tryghed for forældrene, og lærerne kan føle sig rustet til opgaven. Derfor iværksætter regeringen et serviceeftersyn af inklusionsområdet.