Landdistrikter: Ingen gymnasier må få lov at lukke

Små gymnasier risikerer at måtte dreje nøglen om som følge af faldende ansøgertal.

Og det kan få store konsekvenser for landdistrikterne, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

- Jeg kan ikke se, at nogle af de gymnasier, vi har i dag, kan undværes. Undersøgelser viser, at når man nærmer sig en transporttid på 30 minutter eller mere, påvirker det de unges uddannelsesvalg.

- Så når man ser på geografien rundt om i kommunerne, og de områder gymnasierne dækker, kan jeg ikke se, at vi som samfund har råd til at miste nogle af dem, siger Steffen Damsgaard.

Morsø Gymnasium er et af de pressede gymnasier. Gymnasiet har allerede varslet afskedigelser af tre undervisere og vil kun oprette tre 1.g-klasser næste år mod de nuværende fire, hvilket ifølge gymnasiets rektor er smertegrænsen, skriver Jyllands-Posten.

Det kan få fatale konsekvenser for Mors og andre lokalsamfund, hvis de ikke længere har et gymnasium, mener Steffen Damsgaard.

- Det kan påvirke de unges uddannelsesvalg og dermed deres videre færd i livet.

- Og som kommune kan det blive svært at gøre sig attraktiv for tilflyttere, hvis børnene ikke kan vælge mellem en bred vifte af ungdomsuddannelser, siger han.

Et nyt taxametersystem, der tilgodeser mindre gymnasier, og et kapacitetslofter over gymnasierne i de store byer kan være vejen frem, mener Steffen Damsgaard.

Spørgsmål: Men hvis der er for få ansøgere, kan det så ikke give mening, at nogle gymnasier må drage konsekvensen?

- En institution kan jo tilbyde flere forskellige uddannelsesretninger, hvilket både gælder ungdoms- og erhvervsuddannelser. I nogle tilfælde kan det også blive aktuelt at tænke i campusmodeller og i nogle tilfælde fusioner.

- Det vigtigste er, at man fastholder et uddannelsestilbud med en stærk forankring lokalt, siger Steffen Damsgaard.