Annonce
Indland

Landmand føler sig kørt over i vejsag: Jeg står fast

Landmand Martin Lund Madsen har mandag afspærret en nyanlagt vej med bigballer og sandbunker. Selv om det er til gene for områdets beboere, føler han en vis opbakning fra lokalsamfundet. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Sydjysk landmand opretholder afspærring af vej, indtil der findes en "mindelig" løsning, eller vejen fjernes.

Hvis jeg skal overholde landets love og regler, så skal myndighederne også.

Sådan lyder det fra den sydjyske landmand Martin Lund Madsen, som ved hjælp af sandbunker og bigballer har afspærret en nyanlagt vej i Vejen Kommune.

Landmanden har fået medhold i Højesteret i, at ekspropriationen af en del af hans jord til en ny vej var ugyldig.

Det har fået Vejen Kommune til at bebude en ny ekspropriationssag mod landmanden.

- Jeg synes, det er meget principielt det her: Hvis vi andre bygger noget, der er i strid med loven, så får vi besked om at fjerne det. Og indtil det sker, kan vi få dagbøder, siger Martin Lund Madsen.

- Hvis jeg som landmand skal overholde love og regler, hvorfor skal offentlige myndigheder så ikke også gøre det, siger han.

Vejen blev anlagt, efter at Banedanmark eksproprierede en del af landmandens jord for at etablere elledninger langs jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg.

I den forbindelse bad Vejen Kommune Banedanmark inddrage en større del af jorden, for at kommunen kunne bygge den nye vej, der går hen over jernbanen og op mod motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.

Højesteret har afgjort, at det var i strid med loven.

Spørgsmål: Hvor længe vil du opretholde afspærringen af vejen?

- Hvis vi kan finde en mindelig løsning, så fjerner jeg den. Og hvis vejen skal fjernes, og en lokal entreprenør skal kunne komme til, så skal jeg også nok få afspærringen væk. Men ellers holder vi det, indtil sagen er afgjort, siger Martin Lund Madsen.

- Jeg er en stabil landmand, der har fødderne solidt plantet i mulden. Jeg står fast og bliver ved, indtil det sidste punktum er sat, siger han.

Han har tilbudt kommunen at overtage ejendommen med de 190 hektar. Men det har kommunen takket nej til.

- Det synes vi, er lidt voldsomt, når vi kun skal bruge to hektar, siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune.

Borgmesteren ærgrer sig over sagen.

- Det har jeg det da rigtig skidt med. Det er en træls sag, siger han.

Det var ifølge borgmesteren Banedanmark og Transportministeriet, der som anlægsmyndighed brugte et - har det nu vist sig - forkert lovgrundlag, da man eksproprierede.

- Derfor har vi iværksat en ny eksproprieringsproces på et andet lovgrundlag. For vi kan jo ikke have en ulovlig vej liggende.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, siger, at sagen giver anledning til at se på, om borgernes retssikkerhed er god nok.

- Her er en sag om en mand, der har brugt det etablerede system til at få ret. Hvis man så bare får lov og trække en ny paragraf, så han bliver tromlet, så synes jeg, det er utroligt uheldigt, siger Peter Kofod.

  • Landmand Martin Lund Madsen spærrer Skovgårdsvej i Vejen Kommune.
    Landmand Martin Lund Madsen har mandag afspærret en nyanlagt vej med bigballer og sandbunker. Selv om det er til gene for områdets beboere, føler han en vis opbakning fra lokalsamfundet. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t