Licensbetalere kræver 3,6 milliarder tilbage fra DR

DR bliver nu mødt med et krav om at tilbagebetale op mod 3,6 milliarder kroner.

Det er den nystiftede forening "Kræv licensmoms tilbage", der kræver pengene betalt tilbage, fordi man mener, der er tale om ulovligt opkrævet moms på licensen.

Baggrunden er, at EU-Domstolen har afgjort, at der ikke kan opkræves moms af licensbetalingen i en lignende ordning i Tjekkiet.

Flere momseksperter har over for Jyllands-Posten vurderet, at det er muligt at få momsen betalt tilbage.

Skatteministeriets jurister har dog vurderet, at dommen ikke får betydning for den danske licensopkrævning.

- Skatteministeriet og Kammeradvokaten har en anden opfattelse end den, vi har. Det er sket før, at de har taget fejl, og det tror vi også, at de gør i den her sag, siger skatteretsadvokat Thomas Booker.

Han arbejder for advokatfirmaet DLA Piper, der repræsenterer foreningen.

Kravet om tilbagebetaling af 3,6 milliarder kroner svarer ifølge foreningen til den moms, der efter foreningens vurdering er opkrævet ulovligt tre år tilbage.

Hver enkelt licensbetaler har ifølge foreningen cirka 1500 kroner til gode.

Det vil dog kun være foreningens medlemmer, der ifølge advokatens vurdering kan kræve pengene tilbage, hvis foreningen vinder sagen.

- Der er en forældelsesproblematik for dem, som ikke er med. Hvis sagen trækker ud i nogle år, hvilket ikke er urealistisk, så vil de, der ikke er med i foreningen, kunne risikere, at deres krav om tilbagebetaling vil være forældet, siger Thomas Booker.

Foreningen har givet DR en frist på to uger til at svare på kravet. Hvis svaret er et nej, vil man anlægge et gruppesøgsmål mod DR ved domstolene.

I den forbindelse søger man om fri proces til at føre sagen.

DR opkræver licens på vegne af Kulturministeriet. Momsen, som følger med i den forbindelse, sendes videre til statskassen. Dermed kan DR i sidste ende sende en eventuel regning videre til netop statskassen.

DR skriver i et svar til Ritzau, at man er ved at behandle de henvendelser, man har fået i sagen.

Man kan således først svare på spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til kravet, når alle henvendelser er gennemgået, og man har dannet sig et overblik.