Annonce
Indland

Livreddere har denne sommer set usædvanligt mange i livsfare

TrygFonden Kystlivredning åbnede sine 35 livreddertårne i Danmark den 23. juni. Onsdag var det tid til at lukke dem igen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sammenlignet med tidligere år er antallet af aktioner, hvor personer er blevet vurderet i livsfare, højt.

Der har denne sommer været usædvanligt mange tilfælde, hvor livreddere har måttet hjælpe mennesker i livsfare.

Ud af de 49.028 indsatser, som livreddere fra Trygfonden Kystlivredning har gennemført, har 28 af dem involveret personer i livsfare.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra TrygFonden Kystlivredning med foreløbige tal for badesæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sammenlignet med de tidligere år er denne sommers 28 aktioner, hvor livredderne har vurderet, at personer var i livsfare, usædvanligt mange.

- Det er samme antal aktioner, som vi normalt ser på en sæson med langt flere badedage, udtaler Anders Myrhøj, som er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Hovedårsagen skal findes i den kraftige vind, der gennem hele sæsonen har skabt farlige badeforhold på mange strande, lyder det.

- Vinden skal man altid være opmærksom på, når man bader. Du kan hurtigt drive et godt stykke ud fra kysten i fralandsvind, og det kræver mange kræfter at svømme tilbage til land. Omvendt aktiverer pålandsvind revlehuller, hvor du kan blive fanget i den udadgående strøm.

- Men jeg kan ikke huske en sæson, hvor vinden har været så markant, som den har været i år. Der har desværre også være flere drukneulykker – tilsyneladende på grund af revlehuller – på nogle af de strande, hvor der ikke er livreddere.

TrygFonden Kystlivredning åbnede sine 35 livreddertårne i Danmark den 23. juni. Onsdag kom tiden til at lukke dem igen.

Mens sæsonen har budt på flere aktioner, hvor personer har været i livsfare, er antallet af såkaldte "almindelige førstehjælpsaktioner" denne sæson faldet.

Dem blev der gennemført 958 af.

- De almindelige førstehjælpsindsatser, som for eksempel at hjælpe badegæster med snitsår i foden eller behandle skader efter møde med en brandmand, er samtidig halveret i forhold til en gennemsnitlig sommer. Det er en klar indikation på, at der har været langt færre mennesker på strandene i år, lyder det fra Anders Myrhøj.

Når vejret de kommende uger ser ud til at byde på mulighed for en badetur, bliver det uden livreddernes opsyn.

Derfor opfordres der til at følge baderådene og passe ekstra godt på.

- Vær særlig opmærksom på vinden, og tag altid en makker med på svømmeturen, eller hvis du skal stand up paddle eller surfe, udtaler René Højer, som er projektchef i TrygFonden.

/ritzau/

  • Den gode sommer gav det højeste antal druknede i ni år
    TrygFonden Kystlivredning åbnede sine 35 livreddertårne i Danmark den 23. juni. Onsdag var det tid til at lukke dem igen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen