Lolland Kommune kæmper en brav kamp for at lokke de unge i uddannelse. En uheldig norm har gjort, at de unge regner med at tjene penge direkte efter folkeskolen, og derfor er der ikke en fast tradition for at uddanne sig.
Det siger borgmesteren i Lolland Kommune, Stig Vestergaard (S), til Ritzau.
34,9 procent af de unge på Lolland, der ikke er studerende, er på overførselsindkomst. Det er det højeste niveau i Danmark.
Ifølge borgmesteren ligger en del af ansvaret hos interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Byggeri.
- Vi har haft mange unge inden krisen, som kunne gå direkte fra folkeskolen ud og tjene rigtigt mange penge, siger han og uddyber:
- Det er en af de største fejl, interesseorganisationerne har gjort, at de har taget unge i højkonjunktur-tiden ind, uden at de havde fået en uddannelse. Så det er blevet normalt at forvente den slags.
Lollands kommune har for tre år siden igangsat initiativer, der skal få de unge i gang - det har dog ikke haft "den store effekt - endnu" siger Stig Vestergaard.
- Men det ser positivt ud, og jeg synes også, at kontanthjælpsreformen er meget positiv i forhold til de unge.
Ifølge Stig Vestergaard vil kontanthjælpsreformen, hvor ydelsen til unge under 30 år sænkes til et niveau tæt på SU, hjælpe kommunen til at få de unge i gang med en uddannelse.
Problemet er imidlertid, at der ikke nødvendigvis er noget job til de unge, når de kommer ud fra uddannelsesstedet.
Derfor roser han samtidig regeringen for, at udkantskommunen har fået en håndsrækning fra Christiansborg i kampen for at aktivere de unge.
- De har gjort utroligt meget for Lolland-Falster i denne omgang. Alle de ting, vi har påpeget, med nedrivningspulje, boligordninger, ny Storstrømsbro og fremrykning af Femern-investeringen, har vi fået med, siger han.
ritzau/