Annonce
Indland

Måleudstyr i hjemmet giver færre indlagte

Kronisk syge patienter lærer at håndtere deres egen sygdom, hvis de får teknologiske redskaber med hjem.

Elektronisk måleudstyr, der sender data til læger, sundhedscentre og sygehuse, kan gøre hverdagen lettere og tryggere for kronisk syge patienter.

Det er konklusionen på et forskningsprojekt om såkaldt telemedicin ved Aalborg Universitet, hvor en gruppe lungepatienter og deres pårørende siden 2008 har medvirket til at kortlægge, hvordan man bedst undgår, at kronisk syge genindlægges.

- Projektet har lært patienterne at håndtere deres egen sygdom, og derfor har de væsentligt færre indlæggelsesdage, siger projektleder Birthe Dinesen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.

En af de patienter, der har været testbruger i projektet, er 71-årige Grethe Skov Andersen fra Aalborg, som lider af lungesygdommen KOL.

Hun har målt blodtryk, iltmætning og lungefunktion hjemmefra, og al data er blevet sendt videre til de dele af sundhedssektoren, der skal bruge det.

Dermed slipper hun for mange ture på hospitalet og kan hele tiden holde øje med sit helbred. Og for Grethe Skov Andersen står permanent hjemmeudstyr højt på ønskelisten.

- Det vil give en større tryghed i hverdagen, siger hun.

Tidligere undersøgelser har vist, at 14 procent med svær eller meget svær grad af lungesygdommen KOL bliver genindlagt inden for en måned. 46 procent bliver det inden for et år.

Men det kan brug af hjemmeteknologi altså reducere kraftigt.

- Når vi sammenligner, kan vi se, at den forebyggende hjemmemonitorering nedsætter antallet af indlæggelser med over 50 procent, siger Birthe Dinesen.

Samtidig viser forskningen, at i de tilfælde, hvor et hospitalsbesøg er nødvendigt, bliver antallet af indlæggelsesdage reduceret med over fem dage i forhold til hos de patienter, der følger traditionel rehabilitering.

Aalborg Universitet håber, at de nye erfaringerne kan bruges i den kommende handlingsplan for telemedicin, som indgår i regeringens nye sundhedsaftale.

/ritzau/

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing