Mobning driller fortsat i folkeskolen

Rikke Harper gik i tredje klasse, da hendes tvangstanker begyndte.

Og med tvangstankerne fulgte en årrække med grov mobning fra hendes klassekammerater.

- De ville bevidst gå hen og røre ved mig, fordi de vidste, at jeg ville blive skrækslagen, siger den nu 27-årige Rikke Harper.

Hendes eksempel er ikke enestående. I dag oplever mange børn i folkeskolen fortsat at blive mobbet.

Tal fra Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling viser, at 8,3 procent af elever i 4. til 9. klasse følte sig mobbet sidste år.

Derfor har Børns Vilkår sammen med Trygfonden udarbejdet en rapport, som kortlægger omfanget af mobning i alle 98 kommuner.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, skal man komme mobning til livs med en langsigtet indsats. Det er kulturen, der er det vigtigste at gøre op med, fortæller han.

- Mobbekulturen er en sygdom, der går i arv til de næste generationer. Mobning kan i værste fald føre til, at ens indlæringsevne falder, fordi man er nervøs og ikke har lyst til at være sammen med andre, siger han.

Kortlægningen viser et blandet billede, men syv kommuner udmærker sig ved, at under seks procent af eleverne føler sig mobbet.

En af de kommuner, der har forbedret sig markant, er Kolding.

I 2014/2015 følte 9,4 procent af eleverne i Kolding sig mobbet. I dag er det tal på 5,9 procent.

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Christian Haugk (S), peger på projektet "Delebørn - Hele børn" som en positiv faktor. Her tager skolen og lærerne en forebyggende dialog med et barn, hvis forældre skal skilles.

- Der er en potentiel mistrivsel. Vi venter ikke på, at der er opstået mistrivsel, eller at man føler sig mobbet. Vi er faktisk i gang inden. Jeg tror, at det kan være en af nøglerne.