Det stereotype billede af "tragiske skæbner" og "komiske tabere" er misvisende, mener flere eksperter.
Unge mødre er dårligt uddannede, kommer aldrig i arbejde og magter ikke at passe deres egne børn. Der er mange fordomme om kvinder, der bliver forældre i en ung alder, selvom mange af dem rent faktisk vokser med opgaven og formår at skabe en tryg tilværelse og et kærligt hjem for deres børn.
Sådan lyder det fra flere eksperter, der peger på, at de negative, men sejlivede myter er med til at stigmatisere en i forvejen udsat gruppe.
En meningsmåling, som analysebureauet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, bekræfter eksperternes iagttagelser.
Godt 40 procent af de adspurgte i undersøgelsen tror, at kun 30 procent eller færre af de unge mødre mellem 15 og 19 år gennemfører en ungdomsuddannelse.
Virkeligheden ser noget anderledes ud. Næsten halvdelen af mødrene i aldersgruppen gennemfører en ungdomsuddannelse på egen hånd. Og for de mødre, der modtager ekstra støtte og vejledning - for eksempel på Alexandrakollegiet for unge mødre i København - ligger gennemførelsesprocenten på mere end 80 procent. Dermed er procenten for denne gruppe helt på højde med unge kvinder, der ikke er blevet mødre.
-Der er ingen tvivl om, at de unge mødre er en udsat gruppe. Men faktum er også, at rigtig mange af dem klarer sig overordentlig godt. De er kærlige og kompetente forældre, der forstår at opdrage og vejlede deres børn til at blive samvittighedsfulde og dejlige små mennesker. Alt det gør de typisk som enlige forsørgere uden det store netværk, mens de knokler på med deres studier. Det er en kraftpræstation, og det er helt urimeligt, at det positive og smukke billede drukner i mediernes ensidige fokus på det, der går galt, og programmer som ”De unge mødre”, der tegner latterliggørende og sørgelige portrætter af unge forældre, siger direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen.
Lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Karen Hvidtfeldt Madsen har beskæftiget sig med det såkaldt "medierede moderskab" og undersøgt mediernes portrættering af de unge mødre. Og hun er heller ikke i tvivl om, at det stereotype billede af "tragiske skæbner" og "komiske tabere", som medierne typisk tegner, er med til at stigmatisere gruppen.
Samtidig betyder det moderne samfunds hyldest af kontrol og målrettethed, at de unge mødre bliver stemplet som mennesker, der ikke kan finde ud af at tage styring på deres liv.
-De unge mødre bliver dobbeltstemplet. Først bliver de gravide i en - i hvert fald i samfundets øjne - alt for tidlig alder, og dernæst kan de ikke engang finde ud af at få en abort i tide. I en tid, hvor vi hylder kontrollen, bliver det opfattet som to massive kontroltab. Man ser helt bort fra, at den unges opførsel faktisk også kan være udtryk for et ansvarligt valg. Og at der også kan være tale om kvinder, der trods deres unge alder viser stor modenhed og tager deres skæbne på sig, siger Karen Hvidtfeldt Madsen.
De unge mødre bliver ikke bare set skævt til af fremmede, når de går tur på gaden med barnevognen, men risikerer også at blive mødt med negative forventninger på jobcentre og af sagsbehandlere og vejledere, der stiller spørgsmålstegn ved deres evner til at gennemføre en uddannelse eller varetage et arbejde.
Og den form for negative forventninger er ikke bare ubehagelig, men kan også være skadelig, siger direktør Mads Roke Clausen.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af teenagemødre er mere end halveret de seneste 20 år, fra 3088 i 1993 til 1476 i 2013.