Annonce
Indland

Nedslag i millionkrav glæder kommune

Men borgmestre i København er fortsat skeptiske over for Arbejdsmarkedsstyrelsen i sag om aktiveringsprojekt.

Københavns Kommune kan efter alt at dømme slippe for at betale 325 millioner kroner, som Arbejdsmarkedsstyrelsen ellers har krævet i en sag om aktivering.

I stedet kan kommunen nøjes med at betale 65 millioner kroner, som den ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen har fået for meget i refusion fra staten til et aktiveringsprojekt i Farvergade. Og det glæder Københavns overborgmester.

- Jeg er tilfreds med, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har meldt ud, at de nu vil skære 325 millioner kroner af deres oprindelige krav. Det er en noget anden melding end den, vi fik i december måned, siger Frank Jensen (S) til avisen Kommunen.

Striden mellem Københavns Kommune og staten tager udgangspunkt i et aktiveringsprojekt i Farvergade i København.

Arbejdsmarkedsstyrelsen afgjorde i december sidste år, at Københavns Kommune har fået 390 millioner kroner for meget i refusion fra staten i aktiveringsprojektet i årene 2008 og 2009.

Men det er kommunen uenig i. Og selvom det økonomiske krav er reduceret betydeligt, er Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester fortsat utilfreds.

- Vi er stadig uenig i Arbejdsmarkedsstyrelsens lovfortolkning og finder ikke belæg for, at vi skylder dem penge overhovedet, siger Anna Mee Allerslev (R) til avisen Kommunen.

- Jeg havde håbet, at Arbejdsmarkedsstyrelsen fra starten havde valgt en linje baseret på dialog og tillid. Så havde vi - og de - undgået hele denne uskønne proces, fortsætter hun.

Københavns Kommune vil i løbet af de kommende dage rådføre sig med deres advokater og vurdere, om de er klar til at betale de 65 millioner kroner, eller om sagen skal afgøres i retten.

Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse er nemlig ugyldig, har kommunen fastholdt gennem hele forløbet.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t