Annonce
Indland

Ni kilometer af Gudenåen får sit naturlige forløb tilbage

En del af Gudenåen skal over en strækning på ni kilometer føres tilbage til sit oprindelige forløb. Området ligger nær Den Genfundne Bro ved Horsens, der ses på billedet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det er bydende nødvendigt at gøre noget for pressede vandløb og søer, lyder det fra Horsens borgmester.

Danmarks længste vandløb - Gudenåen - skal føres tilbage til sit oprindelige forløb over en ni kilometer lang strækning.

Det er planen bag et nyt naturgenopretningsprojekt, som Horsens Kommune gennemfører de næste to år.

Projektet koster 36,8 millioner kroner, hvoraf en stor del kommer fra EU-midler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ifølge Horsens-borgmester Peter Sørensen (S) tale om den hidtil største EU-støttede vandløbsrestaurering herhjemme.

- Vi ændrer åens forløb, så det føres tilbage til det naturlige forløb. Tilbage til tiden, før vi mennesker ændrede forløbet, fordi der skulle bruges vand til blandt andet marker, og der skulle produceres strøm til fabrikker tæt på Gudenåen.

Det er også bydende nødvendigt at komme i gang, for vandmiljøet og tilstanden i flere af områdets søer er presset, lyder det fra borgmesteren.

Ved at fjerne dæmninger og føre åen tilbage til det oprindelige forløb, gør man naturen en tjeneste ved at mindske tilførslen af næringsstoffer.

Her er nyheden hos Horsens Kommune

Gudenåen er 158 kilometer lang. Åen udspringer i Tinnet Krat nordvest for Vejle og løber ud i Randers Fjord.

Stykket, der skal føres tilbage til det oprindelige forløb, strækker sig fra hovedvejen mellem Horsens og Silkeborg gennem Vestbirksøerne til Vestbirk Vandkraftværk.

Naturstyrelsen ejer vandkraftværket, der som en del af projektet også drejer nøglen om.

Over en strækning på cirka fem kilometer vil et tidligere fald på Gudenåen på cirka ti meter blive genskabt.

- Vi genskaber det, sådan som det oprindeligt var, siger Peter Sørensen.

Det er ifølge en pressemeddelelse fra kommunen "helt unikt", da der ikke andre steder er så kraftigt et fald på så stort og bredt et vandløb.

Borgmesteren fortæller, at "langt de fleste" borgere har hilst det nye projekt velkommen.

- Der er selvfølgelig også nogle, der synes, det kunne have været gjort anderledes. Sådan er det. Men det ændrer ikke på, at det er en bunden opgave at få skabt en bedre vandkvalitet i vores vandløb.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger i en pressemeddelelse, at han "glæder sig til at se det historisk store projekt i Gudenåen blive til virkelighed til gavn for vores vandmiljø".

Planen er, at arbejdet med at genskabe det oprindelige forløb går i gang i foråret 2024.

Hvis entreprenørmaskiner, vejr og vind arter sig, vil arbejdet ifølge borgmesteren være færdig i begyndelsen af 2025.

Ud over EU støtter også Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen projektet.

/ritzau/

  • Den Genfundne Bro
    En del af Gudenåen skal over en strækning på ni kilometer føres tilbage til sit oprindelige forløb. Området ligger nær Den Genfundne Bro ved Horsens, der ses på billedet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t