Hvis almene boliger kan bruges til at huse flygtninge og asylansøgere, vil de ikke få nedrivningsgodkendelse.
Boligselskaberne har med Boligministeriets velsignelse hidtil kunnet rive tomme almenboliger ned, hvis de ikke har kunnet lejes ud.
Men det bliver sværere fremover, og det skyldes den øgede tilstrømning af asylansøgere.
Mange af dem vil skulle indkvarteres et sted, og derfor vil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fremover som udgangspunkt afvise at give tilladelse til at rive almenboliger ned.
- Vi står midt i en situation, hvor landets kommuner er under massivt pres fra flygtningestrømmen. Derfor giver det ikke mening, at vi med den ene hånd leder efter nye boliger, og med den anden hånd nedriver boliger, som flygtninge sagtens kan bo i, siger den ansvarlige minister for området, Inger Støjberg (V), på ministeriets hjemmeside.
- Men vi skal selvfølgelig ikke standse en nedrivning uden sikkerhed for, at boligerne rent faktisk kan fyldes op igen, for jeg er helt opmærksom på, at det er dyrt for boligorganisationerne, når boligerne står tomme, siger hun.
Der er dog undtagelser fra hovedreglen. Boliger, der er ramt af skimmelsvamp eller er i fare for at styrte sammen, vil altid kunne få dispensation.
Det samme gælder boliger, der skal rives ned som et forsøg på at løfte ghettoområder, og boliger, der er helt umulige at leje ud.
Ved nytårstid ventede boligselskaberne ifølge DR Nyheder på at få nedrivningstilladelse til 700 boliger.
Men på det tidspunkt var flygtningestrømmen så massiv, at ministeriet satte alle tilladelser i bero.