Annonce
Indland

Ny kortlægning: Bomtrawlere pløjer dybe spor i havbunden

Bomtrawlerne efterlader pløjelignende spor på havbunden, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet. Foto: Handout / Aalborg Universitet/Free
Forskere fra Aalborg Universitet har for første gang kortlagt påvirkning af fiskeri med bomtrawl i Jammerbugt.

Forskere fra Aalborg Universitet har for første gang kortlagt, hvordan havbunden påvirkes, når bomtrawlere slæber deres net hen over havbunden.

Forskerholdet har brugt undervandsdroner og akustisk udstyr til at tage billeder af de spor, som bomtrawlerne efterlader i Jammerbugt.

Det er et af de mest eftertragtede fiskesteder for især hollandske bomtrawlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tydelige spor efter bomtrawlerne overrasker professor i marinbiologi Niels Madsen, der står i spidsen for forskningsprojektet.

- Det ligner spor efter en plov, der er trukket igennem en mark. Jeg havde ikke troet, at det ville være så tydeligt, siger han om kortlægningen af havbunden.

Problemet er ifølge projektlederen, at de tunge fiskeredskaber hvirvler havbunden op og ødelægger livsbetingelser for mange bundlevende dyr.

Derudover ødelægger bomtrawl sten og stenrev og udjævner havbunden.

Et hold forskere fra Aalborg Universitet har ved hjælp af undervandsdroner og akustisk udstyr kortlagt bomtrawleres påvirkning af havbunden. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

- De fleste havbundsdyr vil blive ret væsentligt påvirket. De kan ikke tåle at blive påvirket af vægten fra de kædemåtter, der trækkes hen over havbunden.

- Nogle dyr vil hurtigt komme igen, fordi de har en kort livscyklus på måske bare et par år. Men andre dyr med en lang livscyklus, og der kan også være sjældne arter iblandt, vil forsvinde fra området over tid, siger han.

Forskerholdet er fulgt i kølvandet på hollandske bomtrawlere, der fisker i området i Jammerbugt, der strækker sig fra Hanstholm til Hirtshals.

Fiskeri med bomtrawl er i kraft af EU-regler tilladt i Nordsøen og Skagerrak.

Opdraget til forskerne har været at kortlægge fiskeriets påvirkning af havbunden.

Professoren fra Aalborg Universitet mener, at resultatet af kortlægningen kalder på politisk opfølgning.

- Et af formålene med vores forskningsprojekt har været at skaffe dokumentation. Når den er til stede, vil jeg mene, at man i EU kan forholde sig til den og tage stilling: Er det fortsat rimeligt, at der skal være fiskeri, der påvirker havbunden så væsentligt, siger Niels Madsen.

I Norge har man indført et forbud mod fiskeri med bomtrawl.

Kortlægningen er sket med midler fra blandt andet EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

/ritzau/

  • BT1
    Bomtrawlerne efterlader pløjelignende spor på havbunden, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet. Foto: Handout / Aalborg Universitet/Free
  • Fiskeri
    Et hold forskere fra Aalborg Universitet har ved hjælp af undervandsdroner og akustisk udstyr kortlagt bomtrawleres påvirkning af havbunden. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt