Annonce
Indland

Ny online DR-kanal skal støtte skolernes hjemmeundervisning

Den nye netbaserede DR-kanal er henvendt til de yngste skolebørn. (Arkivfoto). Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Ny Ramasjang-kanal skal supplere skoleundervisning eller fungere som et afbræk i løbet af dagen, siger DR.

Mandag havde DR's nye midlertidige ekstrakanal "Ramasjang hjemmeskole" premiere på DRTV, der er DR's onlineunivers.

Kanalen skal hjælpe forældre landet over med hjemmeundervisning af de 4-8-årige, der er sendt hjem under coronanedlukningen.

Og ifølge Morten Skov, der er chef for Ramasjang og Ultra på DR, skal det være et supplement til skoleskemaet. Der er også opgaver og undervisningsmateriale knyttet til udsendelserne.

- Det var en særlig situation efter nytår, da de mindste klasser også blev sendt hjem. Det her er for at imødekomme den situation og give et supplement til den hjemmeundervisning, der allerede er.

- Vi har set på, hvad vi som public service-institution kan tilbyde. Og der har vi bare rigtig mange programmer, som man kan tage ind i en læringssituation og tale om derhjemme, siger han.

Kanalen, der både kan findes på DR's tv-app og på DR's hjemmeside, skal ikke erstatte hjemmeundervisningen, understreger Morten Skov.

- Hvis man har mod på det og lyst til det, kan man lave en time eller tos ekstra hjemmeundervisning. Men man kan selvfølgelig også bare bruge det som en kanal, hvor man lige får et afbræk og er i godt selskab med vores værter, siger han.

- Du kan tilgå det, hvornår på dagen du vil, når det passer ind. Vi har i Danmark på mange måder velfungerende virtuel undervisning lige nu i skolerne. Det her er ikke en erstatning for den undervisning, siger Morten Skov.

DR fortsætter kanalen, så lang tid der er en efterspørgsel efter det. Det vil således afhænge af seertal og respons fra forældrene, fortæller han.

Kanalen sender fra 08.00 til 14.00 en lang række programmer om alt fra historie til bevægelse.

DR har også udvidet Ultra Nyt, der henvender sig til de større børn på 9-14 år. Også her vil DR forsøge at engagere børnene.

Ifølge Ramasjang-chefen har der allerede været positiv respons over for initiativet. Men de første seertal mangler stadig at rulle ind.

- Responsen fra forældre i forhold til annonceringen har været superpositiv. Det er noget, vi kommer til at følge i den næste uge for at se, hvordan det bliver taget imod, og hvor meget det bliver brugt, siger han.

  • Skoledag
    Den nye netbaserede DR-kanal er henvendt til de yngste skolebørn. (Arkivfoto). Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing