Annonce
Indland

Nye hjerteløbere strømmer til efter Eriksens kollaps

Hjerteløbere bruger en app, der alarmerer dem, hvis de er i nærheden af en person med et formodet hjertestop. (Arkivfoto) Foto: Tim Barsoe/Reuters

2000 personer har sluttet sig til TrygFondens hjerteløbere siden Christian Eriksens hjertestop lørdag.

Cirka 2000 personer har tilmeldt sig TrygFondens korps af hjerteløbere, siden landsholdsspiller Christian Eriksen fik et hjertestop på banen i Danmarks EM-kamp mod Finland lørdag.

Det oplyser projektchef ved TrygFonden Grethe Thomas.

- Udviklingen i tilmeldingerne til hjerteløberordningen den sidste uge har jo været fuldstændig fantastisk.

- Vi er meget rørte og taknemmelige i TrygFonden, fordi vi ved, at for hver hjerteløber, der bliver tilmeldt, stiger sandsynligheden for at redde et menneske fra hjertestop, siger hun.

Grethe Thomas mener, at det langt hen ad vejen har været den uhyggelige hændelse i Telia Parken, som har fået folk til at tilmelde sig.

- Jeg tror, at langt de fleste af dem, der har meldt sig inden for den seneste uge, er folk, der er blevet rørt over det, der skete i Parken lørdag aften, siger Grethe Thomas.

Som regel byder TrygFonden mellem 150 og 200 nye hjerteløbere velkommen om ugen, oplyser Grethe Thomas.

Men alene lørdag aften og søndag i sidste uge meldte 641 personer sig. Og siden da er der altså kommet flere til.

Torsdag eftermiddag står antallet af nye hjerteløbere efter Eriksens kollaps altså på 2000.

Tallene lyver ikke, mener Grethe Thomas.

- Der er ikke nogen tvivl om, at tilmeldinger af over 2000 mennesker siden i lørdags kun kan forbindes direkte til episoden i Parken lørdag aften, siger hun.

TrygFondens korps af hjerteløbere byder nu på flere end 115.000 mennesker.

De har en app på deres telefoner, som alarmerer dem, hvis de befinder sig i nærheden af en person med et formodet hjertestop.

Dermed kan de i nogle tilfælde være hurtigere fremme end det professionelle redningsmandskab.

Christian Eriksens hjertestop skete i første halvleg af Danmarks EM-kamp mod Finland lørdag. Blandt andet landsholdsanfører Simon Kjær hjalp med den indledende behandling, inden Eriksen blev fragtet på hospitalet.

Danmark tager torsdag aften imod det belgiske landshold i Telia Parken. Kampen starter klokken 18.00.

De danske landsholdsspillere måtte lørdag slå ring om kollega Christian Eriksen, der fik et hjertestop på grønsværen under Danmarks EM-kamp mod Finland. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Surge in sign-ups for the ''Hjertelober'' (Heart Runner) app, in Copenhagen
    Hjerteløbere bruger en app, der alarmerer dem, hvis de er i nærheden af en person med et formodet hjertestop. (Arkivfoto) Foto: Tim Barsoe/Reuters
  • Danmark møder Finland
    De danske landsholdsspillere måtte lørdag slå ring om kollega Christian Eriksen, der fik et hjertestop på grønsværen under Danmarks EM-kamp mod Finland. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken