Små kommuner frygter, at de bliver de økonomiske tabere, når nye stramme vandmiljøkrav gennemføres.
De 17 Limfjordskommuner kræver ekstra hensyn og kompensationer, når nye EU-krav til vandmiljø og natur skal gennemføres
Kommunerne frygter, at staten i forbindelse med de nye vand- og naturplaner lader befolkningstallet blive afgørende for, hvordan der skal kompenseres for udgifterne.
Miljøplanerne kræver blandt, at der sendes mindre kvælstof ud i vandmiljøet. Det vil kræve store investeringer eller ligefrem nedlæggelse af mange landbrug.
- Store kommuner uden mange vådområder vil hente en gevinst, mens en kommune som Mariagerfjord, der skal lave store investeringer, ikke får tilstrækkelig kompensation, siger borgmester Hans Christian Maarup (S) til Nordjyske Stiftstidende.
Limfjordsrådet, der er samarbejdsorgan for 17 kommuner i Nord- og Midtjylland, vil nu rette en henvendelse til miljøminister Karen Ellemann (V).
De kræver, at staten i dette tilfælde dropper det sædvanlige princip for bloktilskud, hvor befolkningstallet er afgørende.
- Man kan ikke på den måde knytte miljø op på antal personer. De nordjyske kommuner har temmelig mange flere enge og naturområder, end man har på Frederiksberg. Og også i København er det svært at finde ret mange vådområder.
Det siger Erik Busse (SF), der repræsenterer Aalborg Kommune i Limfjordsrådet.
Det er tidligere løseligt anslået, at for nogle kommuner omkring Limfjorden vil udgifterne ved gennemførelsen af statens vandplaner løbe op i 100 til 150 millioner kroner.
Det betyder, at de nordjyske kommuners investeringer i de næste 10 til 15 år samlet let kan komme til at runde milliarden.
/ritzau/