Annonce
Indland

Nyt studie understreger vigtigheden af hjerteløbere

I Danmark har vi en rekordhøj overlevelse efter hjertestop uden for hospital, særligt i det offentlige rum. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De fleste, der overlever hjertestop, får god livskvalitet efterfølgende. Flere skal derfor være hjerteløbere.

Et nyt dansk studie viser, at det mentale og fysiske helbred blandt overlevere efter hjertestop er lige så godt som blandt resten af befolkningen.

Det understreger vigtigheden af hjerteløbere, og ny indsats skal nu få endnu flere til at tilmelde sig.

Det skriver TrygFonden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark har vi en rekordhøj overlevelse efter hjertestop uden for hospital, særligt i det offentlige rum.

En af årsagerne er, at man har opbygget en træd-til-kultur i form af hjerteløbere, som gør, at 80 procent modtager tidlig livreddende førstehjælp fra vidner og førstehjælpere, hvis de falder om med hjertestop.

- Deres indsats er helt afgørende for, at flere kan overleve et hjertestop uden for sygehusene, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i pressemeddelelsen.

I et nyt dansk studie har 2.552 personer, der i perioden 2001-2019 har overlevet et hjertestop uden for hospital, svaret på, hvordan de har det, både psykisk og fysisk.

Det er det største studie i verden af sin slags.

Harman Gailan Hassan Yonis, der er læge og forsker ved Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet og står bag det nye studie, fortæller, at resultatet viser, at de fleste, der overlever hjertestop, vender tilbage til et godt liv.

- De har det lige så godt fysisk og mentalt som resten af befolkningen, og risikoen for angst og depression er ikke forøget efter hjertestoppet, siger han.

Han uddyber, at det dermed gør en stor forskel, når en hjerteløber træder til.

- Hovedbudskabet er, at vores studier understøtter, at den store indsats, som hjerteløbere har ydet, har gjort en kæmpe forskel og har været med til at give de, der overlever et godt liv efterfølgende, siger han.

- Det viser, at det giver mening at genoplive, og at det giver mening at træde til ved et hjertestop, siger Harman Gailan Hassan Yonis.

Det understreger dermed behovet for, at flere melder sig som hjerteløbere, lyder det.

Sundhedsstyrelsen og TrygFonden sender nu, i samarbejde med Danske Regioner, en "Sammen redder vi liv"-bus rundt til kommuner i hele landet, der skal rekruttere flere hjerteløbere.

Det sker i de kommende uger og har til formål at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at kunne redde liv.

Bussen besøger blandt andet udvalgte sundhedsfaglige uddannelsessteder, hvor de studerende blandt andet kan deltage i et 30 minutters hjertelungeredningskursus.

/ritzau/

Hjerteløbere

* I seks ud af ti hjertestop kommer hjerteløberne før ambulancen og har dermed mulighed for at begynde den livreddende førstehjælp, inden det professionelle beredskab når frem.

* Når hjerteløbere tilkaldes til et hjertestop, kommer mindst én af dem frem i 98 procent af tilfældene. Ankommer der mange hjerteløbere til et hjertestop, tager nogle af dem sig af de pårørende og er en stor støtte for dem.

* Der er i dag mere end 155.000 frivillige hjerteløbere.

Kilde: TrygFonden.

/ritzau/

  • Hjertestarter hænger på vægge og mure i København Hans Egede var missionær i Grønland i 1700-tallet. Frederiks kirke ligger i Frederiksstaden i København og kaldes i daglig tale Marmorkirken.
    I Danmark har vi en rekordhøj overlevelse efter hjertestop uden for hospital, særligt i det offentlige rum. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t