Organisationer vil skrotte særlige pladser i psykiatrien

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, KL, vil skrotte 150 særlige pladser i psykiatrien.

Pladserne er forbeholdt de farligste og mest voldelige patienter. Problemet er, at pladserne ikke bliver fyldt ud.

Derfor vil Danske Regioner og KL konvertere pladserne til ordinære sengepladser. Det fortæller formand i KL Jacob Bundsgaard.

- Vi synes grundlæggende, det er stærkt provokerende, at vi har en hel masse pladser, der står tomme, og hvor vi hver eneste dag smider penge ud af vinduet, siger Jacob Bundsgaard.

Sammen med Danske Regioner vil KL oprette psykiatriske sengepladser på ordinær vis. Pladserne skal dog være målrettet de borgere, som KL vurderer for farlige til at være på bosteder og i socialpsykiatrien.

KL og Danske Regioner vurderer, at omlægningen vil koste 190 millioner kroner. Og parterne foreslår, at de findes i SATS-puljeforhandlingerne eller på finansloven.

Aftalen om de 150 særlige pladser blev med bredt flertal i Folketinget vedtaget i juli 2017.

Aftalen kom efter et drab på bostedet Lindegården i Roskilde, der for alvor satte gang i den politiske debat om mere sikre forhold for ansatte og beboere i psykiatrien.

Her blev en 57-årig kvindelig ansat knivdræbt af en beboer. Drabet var det femte på den type bosteder på fire år.

Det er ikke alle 150 pladser, der er blevet oprettet endnu. Ud af de 83 særlige pladser der er oprettet, står 43 pladser tomme, skriver Jyllands-Posten.

De 150 særlige pladser bliver kun besat, når der er velvilje til det. Det er med andre ord et frivilligt tilbud.

Det kan der dog blive lavet om på, hvis det står til Danske Regioner og KL.

- Hvis man har brug for det, er der nogen, der kan insisterer på, at man får behandling, og at det ikke er noget, man kan vælge at lade være med at gøre, hvis man er til fare for andre, siger Bundsgaard.

Jacob Bundsgaard fortæller, at de ordinære pladser kan hjælpe patienterne, fordi patienterne vil få "den fulde pakke" i det psykiatriske system.