Annonce
Indland

Ornitologer frygter giftdrab efter nyt fund af død havørn

En havørn er blevet fundet død med store mængder ulovlig gift i kroppen. Dermed lider den samme skæbne som en række andre fugle de seneste år. Genrefoto Foto: Free/Per Rasmussen

I løbet af de seneste år er flere rovfugle fundet døde efter at være blevet forgiftet med ulovligt stof.

En havørn er for nylig blevet fundet død på en mark i Nordsjælland - muligvis dræbt bevidst af lokale i området.

Den store rovfugl var mere end fire kilo tung og sund og rask. Dødsårsagen er forgiftning med et forbudt stof, der tidligere har taget livet af rovfugle i Danmark.

Det skriver TV2 Lorry.

Havørne-hannen blev fundet nær Smørum og blev bragt til DTU Veterinærinstituttet. Her har man påvist, at fuglekroppen havde et højt indhold af stoffet carbofuran.

Dermed har ørnen lidt samme skæbne som en række andre rovfugle de seneste år.

Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, sendte den døde ørn til obduktion, og han ærgrer sig over tendensen.

- Det er trist, at vi i den danske natur bliver ved med at finde eksempler på giftdræbte rovfugle, hvor det tilsyneladende i særlig grad går ud over havørne og røde glenter.

- I løbet af de seneste få år er der fundet syv døde havørne, der havde den illegale gift i sig, siger han til TV2 Lorry.

Ornitologer har tidligere slået alarm over den fortsatte brug af den ulovlige og farlige insektgift carbofuran i Danmark. Særligt fordi noget peger på, at fuglene bliver dræbt bevidst.

- Meget tyder på, at carbofuran florerer på visse egne og i visse kredse, der ikke bryder sig om rovfugle eller andre dyr, som så forgiftes, siger Knud Flensted til TV2 Lorry.

- Det mønster, vi har kunnet uddrage på baggrund af de senere års giftdrab på rovfugle, viser, at der bliver lagt kød forgiftet med carbofuran ud, som de ådselædende fugle så æder af, hvorefter de øjeblikkeligt dør.

Skadedyrsmidlet sælges under navnet Furadan eller Curater og blev forbudt i EU allerede i 2008.

Siden 2010 har der i den danske natur været en halv snes tilfælde, hvor den stærke insektgift har dræbt fredede rovfugle. Fuglene dør næsten øjeblikkeligt efter at have spist forgiftede ådsler.

I 2015 døde en hel tårnfalkefamilie på Lolland af giften, mens også hav- og kongeørne samt røde glenter er blevet dræbt af giften.

  • PER RASMUSSEN
    En havørn er blevet fundet død med store mængder ulovlig gift i kroppen. Dermed lider den samme skæbne som en række andre fugle de seneste år. Genrefoto Foto: Free/Per Rasmussen
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing