Overlæger: Årsager til ventetid mangler i nye kræfttal

Men den slags begrundelser bliver ikke noteret nogen steder, og derfor kan man reelt ikke bruge Sundhedsministeriets nyeste tal for kræftbehandlingerne på landets sygehuse, mener Anders Bonde Jensen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

- Desværre er registreringen lavet sådan, at man ikke kan se, hvorfor folk venter, siger han og forklarer, at der kan være flere gode grunde til det, der bare ikke optræder i registreringerne.

- Jeg arbejder på onkologisk afdeling, hvor vi blandt andre behandler patienter med kræft i næse-, svælg- og halsområdet.

- De skal have strålebehandling, men det kan man ikke give dem, før man har ordnet forskellige infektioner omkring for eksempel tænderne, siger han og forklarer, at det typisk tager nogle dage.

De nye tal viser, at der er store udsving imellem de forskellige kræftgrupper. For eksempel bliver hele 97 procent af patienter med modermærkekræft behandlet inden for tidsrammen, mens det samme kun gælder 50 procent med prostatakræft.

En af de kræftgrupper, der ifølge undersøgelsens tal har de dårligste odds for at blive behandlet inden for tidsrammen, er patienter med hoved- eller halskræft. Her bliver kun 41 procent behandlet inden de 28 dage, der er fristen.

Overlæge Jørgen Johansen fra Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital mener, at der for den specifikke gruppe kan optræde gode grunde til, at deres behandling trækker ud. Grunde, som ikke registreres i statistikkerne.

- Der er jo mange årsager. Den hyppigste årsag i mit felt er, at de skal have rykket tænderne ud. Den næsthyppigste er, at undersøgelsen kan vise, at de muligvis har en anden cancer i for eksempel lungerne, der også skal udredes, siger han.

- Og omkring jul, påske og pinse er der også nogen patienter, der siger, "jeg vil med familien til Mallorca, det er måske sidste gang, jeg får chancen".

/ritzau/