Annonce
Indland

Pædagoger: Hele stuen taber på yngre børn i børnehaven

I 46 af landets 98 kommuner rykker børnene i børnehave, før de er fyldt tre år. Det går både ud over de små og lidt større børn på stuen, advarer pædagogernes fagforening, Bupl. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox

Flere kommuner flytter børn under tre år i børnehave. Det får konsekvenser for hele stuen, advarer pædagoger.

Jo flere blebørn, der rykker fra vuggestuen op i børnehaven, jo mere af pædagogernes tid går der fra alle børn på hele stuen, små som større.

Derfor er det en "rigtig, rigtig skidt" udvikling, at flere og flere kommuner rykker børn op i børnehaven, før de er fyldt tre år. Det siger formand for pædagogernes fagforening, Bupl, Elisa Bergmann:

- Det er vigtigt, at børn ikke bliver overflyttet for tidligt, for det betyder noget for hele børnegruppen.

46 ud af de 98 kommuner sender børn i børnehave, inden de er fyldt tre år. Tallet er baseret på en rundspørge blandt kommunerne, som Bureau 2000 har lavet for Fagbladet FOA.

Ifølge fagbladet rykkede kun hver ottende kommune børn under tre år op i børnehaven i 2008.

En børnehaveplads er billigere for kommunen end en vuggestueplads eller en dagplejeplads. Derfor sparer kommunen penge ved at rykke børnene tidligere i børnehave.

Der er intet pædagogisk belæg for at gøre det, betoner Elisa Bergmann.

- De små børn er typisk ikke kommet af med bleen endnu, de skal have middagslur - og de har stadig rigtig meget brug for omsorg og hjælp til mange ting. Det går der meget tid med, siger hun.

- Det giver også dårligere muligheder for at komme på tur - og i det hele taget får de største børn mindre af de aktiviteter, de har brug for.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) anerkender vigtigheden af den tidlige indsats. Det vil ifølge Fagbladet FOA også få en fremtrædende plads i det dagtilbudsudspil, som regeringen fremlægger torsdag.

Elisa Bergmann har et stort håb til udspillet:

- Jo tidligere vi sætter ind, jo bedre betaler det sig - både menneskeligt for det enkelte barn, men også for hele samfundet. De første tre år af et barns liv er de allervigtigste.

- Vi håber rigtig meget, at udspillet styrker den tidlige indsats og sikrer, at vi tager højde for, hvad der giver mening pædagogisk for det enkelte barns trivsel og udvikling.

  • børnehave
    I 46 af landets 98 kommuner rykker børnene i børnehave, før de er fyldt tre år. Det går både ud over de små og lidt større børn på stuen, advarer pædagogernes fagforening, Bupl. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing