Annonce
Indland

Pædagoger tøver med at melde vold mod børn

Fordi vold mod børn ofte er usynlig tøver fagfolk ofte med at fortælle om deres mistanke til kommunen.

Vold mod børn bliver ofte ikke opdaget, fordi pædagoger, sundhedsplejersker og socialarbejdere tøver med at underrette de sociale myndigheder, når børn viser tegn på at blive slået i hjemmet. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.

Et af problemerne er, at børnene ofte ikke har synlige skader efter volden. Samtidig kan det være svært at vurdere, om et indesluttet barn bare er genert af natur, eller om det bliver udsat for overgreb.

- Det er klart, at hvis pædagogerne får et barn i vuggestuen, som er stærkt forslået, så handler de med det samme. Men vold er ofte usynlig, og det er hverken noget, som barnet eller forældrene taler om, siger forsker Helene Oldrup fra SFI.

Hun peger på, at der er mange gråzoner i disse sager samt signaler fra barnet, som kan være svære for pædagoger at tolke.

- Er det for eksempel et tegn på vold, når et barn bliver taget hårdt i armen og måske har haft et par blå mærker? Den enkelte fagperson står alene med at skulle tage stilling til, hvor grænsen går, siger Helene Oldrup.

Pædagoger og andre fagfolk er ikke bare usikre på, om de misfortolker børnenes trivsel. De holder også deres mistanke om vold for sig selv, fordi de er usikre på, hvordan kommunen vil håndtere situationen.

- Fagfolk kan være bange for at underrette myndighederne, fordi de er bekymrede for, at barnet bliver anbragt, og så slemt var det ikke. De kan også stå med en fornemmelse af, at kommunen alligevel intet gør. De har brug for mere dialog med socialforvaltningen, inden de tager skridtet, påpeger Helene Oldrup.

/ritzau/

Annonce
Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt