Annonce
Indland

Patientdata går tabt i Sundhedsplatformen

Region Hovedstadens nye sundhedsplatform har haft begyndervanskeligheder. Det har flere gange fået lægerne til at råbe op. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv

(OPDATERET 08:04): Det regionale it-system møder hård kritik fra speciallæger. I grelle tilfælde er patientdata forsvundet.

Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, har mødt massiv kritik, efter det er blevet indført.

Både læger og patienter kan ende med at komme i klemme, hvis der ikke bliver rettet op på problemerne med den nye digitale platform.

Det skriver Information.

Tastearbejdet er ifølge en speciallæge spild af ressourcer - og efter tastearbejdet er færdigt, har 12 speciallægeselskaber oplevet at tabe patientdata i systemet.

Det kan i værste fald føre til fejlbehandling af patienterne.

Lægernes kritik fremgår af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af paraplyorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), der repræsenterer 25.000 medlemmer.

En "tidsrøver", der giver speciallægerne "langt mindre tid til patientkontakt og klinisk arbejde, da en stor del af arbejdstiden bruges foran computeren", bliver der blandt andet svaret.

I alt 24 specialebærende selskaber har besvaret undersøgelsen, som repræsenterer et bredt udsnit af de danske speciallæger - fra kræftlæger til gynækologer, psykiatere, infektionsmedicinere og øre-, næse- og halslæger.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard ved Syddansk Universitet viser undersøgelsen, at Sundhedsplatformen i sin nuværende form er "katastrofal for patientbehandlingen i regionerne".

- Der har været mange gisninger om, hvor store problemerne egentlig var, men vi har manglet et overblik. Det giver LVS-undersøgelsen for første gang - og svarene er meget bekymrende, siger Søgaard, der også er afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, til Information.

- Vi har allerede set, at 40 kræftpatienter i Region Hovedstaden ikke er blevet behandlet til tiden, fordi deres data forsvandt i systemet. LVS-undersøgelsen peger på, at dataproblemet rækker langt ind i andre lægespecialer, siger han.

Det er fra speciallægernes svar uklart, om persondataen er permanent forsvundet, eller om det er midlertidige problemer som følge af mangelfuld indtastning eller fejl, når der overføres data til andre it-systemer.

Men uanset hvad fejlene skyldes, er det ifølge Region Hovedstadens koncerndirektør, Jens Gordon Clausen, vigtigt, at medarbejderne indberetter alle fejl, de oplever i hverdagen, så der »kan tages hånd om dem:

- Når det er sagt, så er det ofte et spørgsmål om, at medarbejderne ikke er fortrolige med systemet endnu - mere end at det er systemet som sådan, der ikke virker eller mister patientdata. Derfor arbejder vi også på at tilpasse arbejdsgangene, så bliver mere intuitive - og i øvrigt uddanne medarbejderne og sørge for, at de har nem adgang til superbrugere og support, siger koncerndirektøren til Information.

Når Sundhedsplatformen er rullet ud, vil 44.000 ansatte og 2,5 millioner borgere være omfattet af it-løsningen.

Speciallægernes kritik er derfor alvorlig og kalder på handling, mener overlæge Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber:

- Der skal gøres noget ekstraordinært for at redde Sundhedsplatformen. Når lægerne siger, at der tilsyneladende er patientdata, der går helt tabt, er det meget problematisk, siger Henrik Ullum.

Region Hovedstaden har efter det første år med Sundhedsplatformen besluttet at spare 102 mio. kroner. Som følge af »forbedringer« ved det nye it-system. Den spareøvelse bør aflyses, mener LVS-formanden:

- Den her meget hurtigt indtænkte besparelse, mener jeg, bør annulleres. Regionen bør i stedet skyde pengene tilbage i Sundhedsplatformen og gøre den så god, som den skal være, for patienter og læger, siger han.

Kritikken fra speciallægerne og LVS gør indtryk på koncerndirektør Jens Gordon Clausen, som dog ikke vil aflyse Region Hovedstadens bebudede spareplan.

- Når vores læger udtaler sig på den her måde, lytter vi og tager kritikken meget alvorligt. Men vi har en bunden opgave om at finde 100 millioner kroner for at få balance i regionens budgetter. Hvis ikke vi henter dem på de effektiviseringer, Sundhedsplatformen giver, skal vi hente dem med ?grønthøsteren? på hospitalerne i stedet, siger han til Information.

  • Anæstesi-afdelingen på Gentofte Hospital
    Region Hovedstadens nye sundhedsplatform har haft begyndervanskeligheder. Det har flere gange fået lægerne til at råbe op. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
Annonce
Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov