Polen forsvarer omstridt gasledning: Den gavner hele klimaet

Den 210 kilometer lange gasledning Baltic Pipe, der skal sende gas fra Norge til Polen via Danmark, er afgørende for, at Polens energiforbrug kan gå fra sort til på sigt at blive grønt.

Sådan lyder det fra Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys.

- Vejen fra sort energi til grøn energi går via blå, hvis man kalde gas det. Det er ikke muligt at gå direkte til vedvarende energi.

- Nogle gange er der ingen vind, andre gange skinner solen ikke, og derfor har Polen brug for den stabilitet, som vi kan få fra gas. Det samme har Danmark i øvrigt stadig, siger hun.

Sammen med investorerne bag Baltic Pipe-projektet - danske Energinet og det polske selskab Gaz-System - præsenterede hun onsdag en rapport, der ser på klimaeffekten af Baltic Pipe.

Den er lavet af den svenske professor Harald Klomp. Han anslår, at Polens CO2-udledning kan blive mindsket med 70 millioner ton om året ved hjælp af Baltic Pipe. Det svarer til 132 procent af Danmarks samlede udledning.

Det er især ved at erstatte kul med gas på kraftværker, da CO2-udledningen fra gas er omtrent det halve af kul.

Projektet forventes ifølge professoren dermed at kunne løse over halvdelen af Polens 2030-mål, der går på at skære udledningen med 120 millioner ton. Polens samlede CO2-udledning er i øjeblikket på 416 millioner ton årligt.

- Man skal huske, at klimaudfordringen er global, og Danmark kan med Baltic Pipe hjælpe Polen med at nå sit klimamål. Samtidig vil det betyde mindre partikeludledning i Polen, men også i Danmark, Sverige og Tyskland, siger Harald Klomp.

Ud over klima er det centrale for Polen, at Baltic Pipe kan mindske afhængigheden af gas fra Rusland, som efter planen helt skal udfases.

- Klimaet og forsyningssikkerhed går hånd i hånd. Det kan man ikke skille ad, siger Henryka Moscicka-Dendys.

Gasledningen skal gå fra Nordsøen via Jylland, Fyn og Sjælland og derfra gennem Østersøen til Polen.

I Danmark har Baltic Pipe-projektet mødt modstand fra mange lodsejere, da gasledningen skal krydse deres jord.

Ifølge Energinet bliver omtrent 550 lodsejere direkte berørt af projektet og skal i forskelligt omfang eksproprieres - altså afgive jord.

- Jeg har fuld forståelse for, at lodsejere er frustrerede over, at de bliver ramt af Baltic Pipe. Det må være svært for den enkelte. Men det er et stort og vigtigt projekt, som vil gavne hele Europas klima, siger hun.

Processen med at bestemme den økonomiske erstatning til de enkelte lodsejere er begyndt på Sjælland, og senere følger Fyn og Jylland.

Byggeriet af Baltic Pipe starter efter planen næste år, og gasledningen ventes at være i drift i oktober 2022.