Annonce
Indland

Politiken stopper samarbejde med kendt krigsfotograf

Jan Grarup har dækket utallige krige og konflikter for Politiken og har vundet fire førstepladser i den prestigefulde konkurrence World Press Photo. Han blev uddannet fotograf i 1991 og var derefter ansat på Ekstra Bladet, inden han i 2003 kom til Politiken. I 2009 forlod han Politiken for at blive freelancer. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Politiken afbryder samarbejde med Jan Grarup efter fejlagtige oplysninger i reportager fra Ukraine.

Politiken har opsagt et samarbejde om dækning af krigen i Ukraine med freelancefotograf Jan Grarup.

Det sker, efter Jan Grarup har udtalt, at han ikke længere er objektiv i sin dækning af krigen, samt at han er kommet med urigtige oplysninger, som har været bragt i avisen.

Det skriver Politiken i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Politikens læsere skal kunne have tillid til, at vi leverer objektiv og uafhængig nyheds- og reportagejournalistik. Og de skal kunne have tillid til de oplysninger, vi bringer i avisen, udtaler chefredaktør Amalie Kestler i pressemeddelelsen.

Politiken har undersøgt Jan Grarups arbejde, efter at han i juli fortalte, at han under en reportagetur i Ukraine trådte ud af fotografrollen, mens han befandt sig i en skyttegrav på den ukrainske side af frontlinjen i det østlige Ukraine.

I et interview bragt 30. juli 2023 i Politiken fortæller Jan Grarup, hvordan han sammen med ukrainske soldater var med til at affyre en mortérgranat mod russiske tropper.

I interviewet udtalte Jan Grarup i forbindelse med episoden, at han havde mistet sin objektivitet i krigen.

Artikel fra Politiken

- Jeg står 100 procent på ukrainsk side. Jeg ønsker intet godt for de her russiske soldater eller for det russiske styre, udtalte han i Politiken 30. juli.

Ifølge den rettelse, som Politiken bringer mandag, skrev Jan Grarup en "hilsen" til russerne på granaten. Men selve affyringen blev foretaget af en ukrainsk soldat.

I samme artikel gengives to episoder, som om Jan Grarup selv har oplevet dem. Af Politikens rettelse fremgår det, at han har fået dem gengivet af en kilde og dermed ikke selv har oplevet dem.

Et tredje tilfælde på urigtige oplysninger drejer sig om et angreb på et pizzeria i Kramatorsk 27. juni.

Her har Jan Grarup tidligere fortalt til Politiken, at han opholdt sig på restauranten tre timer, før angrebet fandt sted. Men hans besøg fandt imidlertid sted dagen før, fremgår det af Politikens rettelse.

Artiklen med denne oplysning blev bragt 1. juli.

Jan Grarup bekræfter, at der er sket fejl og beklager forløbet.

- Jeg har intet at udsætte på Politiken. Jeg forstår 100 procent, at de ikke længere vil arbejde sammen med mig. Journalistisk integritet og troværdighed er vigtigt, siger han til Politiken.

Overfor Politiken forklarer han yderligere, at der er flere årsager til, at han ikke har gengivet episoderne præcist.

- Det handler både om beskyttelse af nogle kilder, og så er der noget, som handler om, at jeg har været uden forbindelse i en lang periode, siger han.

Jan Grarup er freelance-reportagefotograf. Han har tidligere været ansat på Ekstra Bladet fra 1991-2002 og på Politiken fra 2001-2009.

Han har rapporteret fra en lang række krige og konfliktzoner. Han har blandt andet dækket borgerkrigen i Syrien og folkemordet i Rwanda.

Han har vundet flere priser for sit arbejde, herunder fire førstepladser i fotokonkurrencen World Press Photo samt flere ærespriser fra blandt andet Unicef.

/ritzau/

  • Sarah Christine Nørgaard
    Jan Grarup har dækket utallige krige og konflikter for Politiken og har vundet fire førstepladser i den prestigefulde konkurrence World Press Photo. Han blev uddannet fotograf i 1991 og var derefter ansat på Ekstra Bladet, inden han i 2003 kom til Politiken. I 2009 forlod han Politiken for at blive freelancer. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt