Annonce
Indland

Præst afviste at begrave homoseksuel

En datter fra Nordjylland måtte målløs acceptere, at en præst nægtede at begrave hendes 74-årige mor, fordi moren havde levet som lesbisk.

Det var en præst fra Aalborg stift, der for 14 dage siden nægtede at stå for begravelsen af Kirsten Østergaards mor, som har levet sammen med en anden kvinde i 30 år, skriver DR.

Ikke nok med at datteren skulle komme sig over lige at have mistet sin mor, hun skulle også konfronteres med præstens chokerende udmelding.

- Jeg tænkte, kan det virkelige være rigtigt, at vi skal skamme os over det? Jeg kiggede på min mors samlever, hun var helt stille, og så blev jeg virkelig ked af det på hendes vegne. Det er jo en frygtelig situation at sætte hende i, fortæller Kirsten Østergaard til Aftenshowet på DR1.

Morens samlever er 80 år gammel, og de har levet i registreret partnerskab.

Præsten har sidenhen fortrudt sin beslutning om at nægte at begrave moren - men først efter, at familien havde skrevet en personlig klage til provsten.

- Det var en eklatant fejltagelse fra min side, den største fejltagelse, jeg nogensinde har gjort som præst. Det var en tanketorsk og kortslutning af dimensioner og helt i modstrid med, hvad jeg står for, forklarer præsten fra Aalborg Stift.

- Jeg havde først sagt ja, men kom så i tanker om, at det kunne være forkert at forestå begravelse af homoseksuelle, når jeg ikke ønsker at medvirke ved vielse af homofile, siger præsten.

- Men det var en helt fejlagtig slutning. Jeg har bedt om tilgivelse - indtil videre hos to af den efterladtes familie, forklarer præsten til DR.

Den undskyldning giver Kirsten Østergaard dog ikke meget for.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til? Det handler jo om hans menneskesyn, og det tror jeg da ikke er forandret. Han har da sikkert fortrudt det, men det er da ikke på grund af os, men mere fordi han har sat sig selv i en meget dårlig situation, siger hun til DR.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig