Det tager for lang tid, før kræft opdages hos patienter. Derfor vil de praktiserende læger efteruddannes.
De praktiserende læger har brug for mere viden, hvis de skal blive bedre til at finde symptomer på kræftsygdomme tidligere.
Det siger formanden for de praktiserende læger, Christian Freitag, efter at en ny rapport fra Sundhedsministeriet viser, at borgere, der får en kræftdiagnose, går mere til lægen end resten af befolkningen i årene op til, at diagnosen stilles.
- Det, jeg hiver ud fra rapporten, er, at vi har behov for viden. Spørgsmålet er, hvad det er, de praktiserende læger skal være bedre til for at opdage hos kræftpatienterne.
- Jeg er ikke bekendt med, at der findes den slags viden, siger formand Christian Freitag.
Undersøgelsen fra Sundhedsministeriet viser, at personer, som viser sig at lide af kræft, i gennemsnit har henvendt sig 24 gange til deres læge i to år op til, at diagnosen blev stillet.
- En løsning kunne være, at gøre det lettere for den praktiserende læge at henvise patienter til en udredende kræftundersøgelse. Det har dog også omkostninger - ikke kun økonomisk - men for alle de borgere vi sender til kræftundersøgelser, siger Freitag.
- I teorien lyder det godt at åbne en masse skanningssteder eller lave flere undersøgelser. Vi skal bare være klar over, at hvis vi sænker tærsklen for at sende folk til undersøgelser, så får vi rigtig mange raske igennem, fortsætter han.
Udfordringen er, at det ofte skaber utryghed hos den enkelte, når vedkommende anbefales at blive undersøgt for kræft. Samtidig er visse udredningsforløb ret tidskrævende, og nogle undersøgelser indebærer i sig selv en risiko
I en ny aftale mellem regeringen og regionerne skal der bruges over en milliard kroner over fire år på at udvide antallet af skanninger, samt styrke de praktiserende lægers kompetencer til tidligere at opdage kræft.